Sport - Ritzau

Pogacar glæder sig over fejlfri Tour de France-triumf

Pogacar glæder sig over fejlfri Tour de France-triumf

Pogacar glæder sig over fejlfri Tour de France-triumf

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Cycling Tour de France Foto: Daniel Cole/Ritzau Scanpix

Tadej Pogacar er efter sejren glad for, at det er det første Tour de France, han har kørt til perfektion.

En lettet og glad Tadej Pogacar har vundet Tour de France for tredje gang.

Og sloveneren er lykkelig over, at han efter to år uden den samlede sejr kørte et perfekt Tour de France.

- Det har været to hårde år i Tour de France, hvor der var nogle fejl. Men i år var alting perfekt.

- Det her var den første Tour de France, hvor jeg har følt mig totalt sikker hver dag. Selv i Giro d'Italia havde jeg en dårlig dag. Det her var bare fantastisk, siger han i sit vinderinterview lige efter etapen.

Pogacar vandt overlegent Giro d'Italia, og det glæder ham, at det ikke blev en trøstpræmie, hvis Touren var blevet en skuffelse.

- Nogle mennesker tror, at Giroen var et sikkerhedsnet, hvis Touren ikke blev en succes. Og måske var det det også.

- Hvis jeg vandt Giroen, havde det været et fantastisk år, men Tour de France er et andet niveau. At have vundet begge er et andet niveau, siger en smilende Pogacar.

Der var hård konkurrence i toppen, hvor Pogacar og danske Jonas Vingegaard havde fået fint selskab fra Tour-debutanten Remco Evenepoel.

Pogacar mener også, at det er en af de bedste æraer inden for cykelsporten.

- De seneste to år har jeg hørt meget om, at det er den bedste cykelsportsæra nogensinde, og hvis jeg ikke selv konkurrerede, ville jeg nok også sige det.

- Især med konkurrencen mod Remco, Jonas og Primoz (Roglic, red.). Derudover med alle de unge, der er på vej.

- Jeg tror, at alle kan nyde det her øjeblik i cykelsporten. Det er smukt, siger Pogacar.

Jonas Vingegaard er også glad for årets Tour de France, selv om han indrømmer at være hårdt ramt i løbets sidste fase.

- Selvfølgelig havde jeg håbet på, at jeg kunne vinde, men jeg tror, at det med den optakt, jeg har haft, nok er meget normalt.

- Jeg var med i kampen om sejren i to uger, men i den sidste uge knækkede filmen for mig. Jeg havde et par dårlige dage, og sådan er det.

- På en eller anden måde har jeg aldrig været så træt, som jeg er nu, siger Vingegaard til TV 2 Sport.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“