Sport - Ritzau

Pogacar så det som en umulig mission at slå Pedersen i spurten

Pogacar så det som en umulig mission at slå Pedersen i spurten

Pogacar så det som en umulig mission at slå Pedersen i spurten

Ritzau
Glasgow
Zuletzt aktualisiert um:
776000856 Foto: Oli Scarff/Ritzau Scanpix

Det kom bag på Tadej Pogacar, at han kom fra VM med en medalje efter at have siddet i den afgørende gruppe.

Da Mathieu van der Poel var kørt, og Tadej Pogacar sad alene med Mads Pedersen og Wout van Aert, så han det, han troede, var skriften på væggen.

Men til sin egen overraskelse lykkedes det i sidste ende at overspurte den normalt lynhurtige dansker og tage sidste trin på podiet ved søndagens VM i linjeløb.

- Jeg drømte om en guldmedalje, men Mathieu var den stærkeste. Vi var os tre, og jeg havde set mig selv som nummer fire, for det er næsten "mission impossible" at spurte mod Wout og Mads. Men efter så langt og hårdt et løb kan alt ske, lyder det fra bronzevinderen.

Han forklarer, at det med en lang spurt lykkedes at overliste danskeren, som til sin store skuffelse endte lige uden for medaljetrinnene.

Pogacar angreb selv nogle gange, men så også ud til at have det hårdt, når der indimellem kom angreb fra konkurrenterne.

Til sidst følte den dobbelte Tour de France-vinder sig ikke specielt godt kørende.

- Jeg vidste, at jeg ikke havde mange chancer på den sidste omgang. Jeg forsøgte at angribe nogle gange på stigningerne, men de andre var stærke, og jeg følte mig ikke stærkere end Wout og Mads, forklarer han.

Pogacar har ondt af Mads Pedersen, som var få centimeter fra at få metal med hjem fra verdensmesterskaberne.

- Alle i gruppen fortjente en medalje. Jeg har sympati for Mads og ville ønske, at han kunne få en medalje. Men der var kun to medaljer tilbage, siger sloveneren.

Umiddelbart efter løbet blev Pogacar dårlig, da han skulle give interviews. Lidt senere var han i bedring.

- Jeg havde det virkelig skidt, fra vi var færdige og indtil for ti minutter siden. Jeg ville bare ligge i min seng og lave ingenting. Nu har jeg det meget bedre, siger Pogacar, som tilføjer, at han skulle på toilettet.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“