Sport - Ritzau

Politiet efterforsker slagsmål til Brøndby-træningskamp

Politiet efterforsker slagsmål til Brøndby-træningskamp

Politiet efterforsker slagsmål til Brøndby-træningskamp

Ritzau
Brøndby
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga: Silkeborg IF - Brøndby IF Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Københavns Vestegns Politi bekræfter en anmeldelse om vold efter tumult mellem Anis Slimane og Mathias Greve.

Tirsdag opstod der tumult mellem Brøndby-spillerne Anis Slimane og Mathias Greve i en intern træningskamp, og nu er politiet på sagen.

Kommunikationsansvarlig hos Københavns Vestegns Politi Claus Buhr bekræfter over for Ekstra Bladet, at man har modtaget en anmeldelse om vold. Hvem, der står bag anmeldelsen, er ikke oplyst.

- Vi kan bekræfte, at vi har modtaget en anmeldelse om vold i denne forbindelse, og vi er lige nu i gang med den indledende efterforskning af sagen, skriver Claus Buhr i en mail til Ekstra Bladet.

Brøndbys kommunikationschef, Christian Schultz, fortæller, at man er bekendt med anmeldelsen.

- Vi er bekendte med, at politiet har modtaget en anmeldelse, og vi står naturligvis til politiets fulde rådighed i det omfang, de ønsker det i forbindelse med en eventuel efterforskning, siger han til Ekstra Bladet.

De to spillere røg i totterne på hinanden, efter at Slimane angiveligt satte en hård tackling ind på Greve.

Efter træningskampen opstod der så igen tumult, hvilket førte til, at Slimane angiveligt slog Greve i ansigtet.

Brøndby tager søndag hul på forårssæsonen hjemme mod Horsens.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“