Sport - Ritzau

Portugiser driver gæk med Inters forsvar i Milan-sejr

Portugiser driver gæk med Inters forsvar i Milan-sejr

Portugiser driver gæk med Inters forsvar i Milan-sejr

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-ITA-SERIE A-AC MILAN-INTER Foto: Isabella Bonotto/Ritzau Scanpix

Milano-derbyet bød på masser af underholdning og mål lørdag aften. AC Milan endte med at vinde 3-2 over Inter.

Serie A viste sig fra sin bedste side lørdag aften, da der var fodboldderby i Milano. Det blev en seværdig og yderst underholdende kamp.

AC Milan endte med at vinde 3-2 over rivalerne fra Inter, som især havde problemer med at holde styr på angriberen Rafael Leao.

Den 23-årige portugiser scorede to mål i sejren og drev flere gange gæk med det ellers rutinerede Inter-forsvar.

Inter kom dog bedst fra land med en 1-0-scoring efter 21 minutter. Inters midtbanespiller Marcelo Brozovic tog et godt løb i midten af banen og blev spillet fri til scoring af angriberen Joaquin Correa.

Syv minutter senere udlignede Leao til 1-1, da han udplacerede Inter-keeperen Samir Handanovic.

Ti minutter inde i anden halvleg øgede Milan-angriberen Olivier Giroud til 2-1, inden Leao leverede kampens højdepunkt efter en time.

Med vævre træk legede Leao sig dybt ind i Inters felt og fik sendt bolden forbi Handanovic med en smart afslutning til 3-1.

Inter gav ikke op, og netop indskiftede Edin Dzeko reducerede til 2-3 efter 67 minutter.

Inters stjerneangriber Lautaro Martínez havde efterfølgende et par muligheder for at skaffe en udligning - blandt andet et nærgående hovedstød.

Men Milan-keeper Mike Maignan stod i vejen for det hele.

Simon Kjær blev skiftet ind efter 83 minutter, og den danske landsholdsanfører var med til at køre sejren i hus. Det var Simon Kjærs anden kamp i denne sæson.

Med sejren er Milan med helt oppe i toppen af rækken med 11 point efter fem kampe.

Kun Napoli, der senere lørdag aften vandt 2-1 ude over Lazio, har lige så mange point og fører på en bedre målscore. Inter har ni point på en sjetteplads.

Juventus spillede tidligere lørdag 1-1 ude mod Fiorentina. Juventus har ni point på en femteplads. Lazio er nummer syv med otte point.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“