Sport - Ritzau

Portugiser sender Manchester City i FA Cup-semifinale

Portugiser sender Manchester City i FA Cup-semifinale

Portugiser sender Manchester City i FA Cup-semifinale

Ritzau
Manchester
Zuletzt aktualisiert um:
776115891 Foto: Darren Staples/Ritzau Scanpix

To gange blev afslutninger fra Bernardo Silva rettet af og endte som de afgørende mål for Manchester City.

Uden at overanstrenge sig gik Manchester City lørdag aften videre til semifinalerne i den engelske FA Cup.

Det endte med en favoritsejr på 2-0 for Manchester City hjemme mod Newcastle. Begge gange var Bernardo Silva manden bag scoringerne.

Efter 13 minutter var Bernardo Silva på spil for første gang. Portugiseren fik tid og plads til at drible ind i feltet, og så sparkede han på mål. Bolden havnede i netmaskerne efter en lille afretning.

Samme opskrift brugte Bernardo Silva ved 2-0-målet efter en halv times spil. Denne gang strejfede Newcastles Sven Botman bolden med hovedet, og det var nok til at snyde Martin Dúbravka i målet.

Newcastle forsøgte at gå hårdt fysisk til City-spillerne, og det kastede et par gule kort af sig i første halvleg.

Det udmøntede sig bare ikke noget farligt foran Citys mål. Med vanlig overlegenhed spillede Pep Guardiolas tropper bolden rundt og rundt i stort set resten af kampen.

Newcastle-træner Eddie Howe lavede en firedobbelt udskiftning efter lidt over en times spil, og det hjalp en smule på energien og intensiteten hos udeholdet.

Men på måltavlen ændrede det ingenting, for der skulle et mål fra Newcastle til for at skabe spænding i pokalopgøret.

Målet udeblev, og City indløste billet til en plads blandt de fire bedste hold i FA Cuppen. Tidligere lørdag gik Coventry også videre til semifinalerne.

I de to sidste kvartfinaler skal Manchester United hjemme møde Liverpool, mens Chelsea tager imod Leicester. Begge kampe spilles søndag, hvor der efterfølgende er lodtrækning til semifinalerne.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“