Sport - Ritzau

Postecoglou raser over VAR efter drama i nederlag til Chelsea

Postecoglou raser over VAR efter drama i nederlag til Chelsea

Postecoglou raser over VAR efter drama i nederlag til Chelsea

Ritzau
London
Zuletzt aktualisiert um:
Premier League - Tottenham Hotspur v Chelsea Foto: Matthew Childs/Ritzau Scanpix

VAR udvisker dommernes autoritet, siger Tottenham-manageren Ange Postecoglou efter nederlaget til Chelsea.

Tottenham-manageren Ange Postecoglou indrømmer, at han ikke er fan af VAR, efter at klubben mandag tabte 1-4 på hjemmebane til Chelsea i Premier League.

Det siger han efter kampen, der blandt andet bød på to røde kort og flere underkendte mål, som VAR var involveret i.

- Jeg føler, at jeg stod og ventede på, at der skulle ske noget, siger han.

- Der kommer til at være en kriminalteknisk undersøgelse af enhver beslutning derude. Det er sådan, jeg tror, spillet kommer til at være, og jeg kan ikke lide det.

Tottenhams Cristian Romero fik rødt kort i første halvleg efter en tackling på Enzo Fernandez, der i øvrigt førte til et straffespark til Chelsea, som Cole Palmer scorede på.

Destiny Udogie fik i anden halvleg sit andet gule kort, hvorfor han også måtte gå tidligt i bad.

Desuden fik Tottenham underkendt to mål af henholdsvis Son Heung-min og Eric Dier på grund af offside. Chelsea fik derudover underkendt tre mål i den anden ende.

- Folk nyder måske at se på os stå og stirre ud i luften, men jeg vil hellere se os spille fodbold, lyder det fra Postecoglou.

Det er Tottenhams første nederlag i Premier League, siden australieren blev ansat som manager forud for den nye sæson.

Selv om VAR efterhånden er blevet en fast del af Premier League, som indførte teknologien for fire år siden, er Postecoglou ikke bleg for at indrømme, at han gerne vil kassere det igen.

- Man er nødt til at acceptere dommerens beslutning, det er sådan, jeg voksede op. Spillet er på vej i en retning, hvor dommerens autoritet konstant bliver udvisket, siger han.

- De (dommerne, red.) kommer ikke til at have nogen autoritet. Vi kommer til at blive kontrolleret af nogle med et fjernsyn flere kilometer væk.

Dejan Kulusevski havde bragt Tottenham foran 1-0 efter seks minutter. Efter Palmers mål scorede Nicolas Jackson tre gange for Chelsea.

Med resultatet er Tottenham på andenpladsen i Premier League, mens Chelsea rykker op på 10.-pladsen.

/ritzau/AFP

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“