Sport - Ritzau

Quintana vender tilbage til Movistar efter sæson uden kontrakt

Quintana vender tilbage til Movistar efter sæson uden kontrakt

Quintana vender tilbage til Movistar efter sæson uden kontrakt

Ritzau
Madrid
Zuletzt aktualisiert um:
FILES-CYCLING-FRA-TDF2022-STAGE11 Foto: Thomas Samson/Ritzau Scanpix

Movistar har skrevet kontrakt med Nairo Quintana, som i år har stået uden kontrakt oven på en positiv test.

Cykelrytteren Nairo Quintana vender tilbage til Movistar.

Det bekræfter det spanske hold på sin hjemmeside.

Den 33-årige colombianer blev i 2022 testet positiv for en forbudt type smertestillende medicin, mens han kørte for franske Arkéa Samsic. Han fik derfor frataget sine resultater fra sidste års Tour de France, hvor han endte på en samlet sjetteplads.

I år har han stået uden kontrakt, men nu er han føjet til den trup, som blandt andre tæller danske Mathias Norsgaard.

- Jeg er spændt på at vende hjem. Det har været et svært år. Dage uden søvn, mange dage, hvor jeg har måttet ofre enormt meget og forsøgt at gå fremad.

- Men det var det værd. Jeg vil ikke spilde den her chance. Jeg kender holdets og sportens værdier. Jeg vil give alt for at gøre det godt og bidrage til, at holdet kan opnå de bedst mulige resultater, lyder det fra Quintana.

Selv om han i tre sæsoner kørte for et andet hold, er Quintana på ingen måde et nyt bekendtskab for Movistar.

Han kørte for holdet fra 2012 til og med 2019 og vandt i den periode Giro d'Italia, Vuelta a España og tre etaper i Tour de France.

Samlet set er det blevet til over 50 sejre i karrieren for den klejne sydamerikaner, der har sine klare forcer på de stejle bjerge.

Quintana blev taget for at have indtaget det bandlyste lægemiddel tramadol. Stoffet har en sløvende effekt og kan derfor øge risikoen for styrt i feltet.

Han blev ikke udelukket fra andre løb end Tour de France, da der ikke var tale om et brud på antidopingreglerne. Men bliver han testet positiv for brug af midlet igen under konkurrence, risikerer han en karantæne.

Quintana tog sagen op hos Den Internationale Sportsdomstol (CAS), men den afviste bjergrytterens appel.

Tramadol er fra 2024 tilføjet til Det Internationale Antidopingagenturs (Wada) dopingliste.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“