Sport - Ritzau

Randers forstærker sig med australsk keeper

Randers forstærker sig med australsk keeper

Randers forstærker sig med australsk keeper

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga: Randers FC - Viborg FF Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

29-årige Paul Izzo er ny mand i Randers og skal forsøge at løfte arven fra svenske Patrik Carlgren.

Randers FC henter den australske keeper Paul Izzo som erstatning for svenske Patrik Carlgren.

Det oplyser superligaklubben på sin hjemmeside.

Izzo kommer til fra australske Melbourne Victory og har fået en treårig kontrakt med den kronjyske klub.

- Paul er en klar forstærkning til vores hold, og han skal være med til at skærpe konkurrencen om pladsen i målet, siger sportsdirektør Søren Pedersen.

- Han var stærkt medvirkende til, at Melbourne Victory vandt sølv i A-League i sidste sæson, og så blev han udtaget for første gang til det australske landshold her i foråret.

29-årige Izzo har spillet det meste af sin karriere i australsk fodbold, men har også haft et kort ophold i Grækenland.

- Jeg har haft nogle gode år i Australien, men målet for mig har hele tiden været at komme tilbage til Europa og prøve mig selv af her igen. Så kom denne mulighed for at komme til Randers, og det var perfekt for mig, siger den australske keeper.

Randers sagde tidligere på sommeren farvel til den svenske Carlgren, da parterne ved kontraktudløb ikke kunne blive enige om en forlængelse.

Carlgren nåede seks sæsoner i Randers og var i mange år en sidste sikker skanse. Han blev den første udlænding, der rundede 200 kampe for klubben.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“