Sport - Ritzau

Randers-træner går på ferie med træls smag i munden

Randers-træner går på ferie med træls smag i munden

Randers-træner går på ferie med træls smag i munden

Ritzau
Randers
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga: Randers FC - FC Midtjylland Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Thomas Thomasberg har ikke kunnet genkende sit hold på det seneste, hvor Randers ikke har vundet i syv kampe.

For blot halvanden måned siden lå Randers FC øverst i Superligaen efter ti runder.

Efter søndagens 0-0-resultat mod FC Midtjylland har kronjyderne ikke vundet i de seneste syv kampe i landets bedste fodboldrække, og holdet slutter dermed efterårssæsonen på sjettepladsen med 24 point.

Efter kampen siger cheftræner Thomas Thomasberg, at han ikke har kunnet genkende sit hold på det seneste.

- Vi har ikke kunnet genkende os selv, og vi går på juleferie med en lidt træls smag i munden, fordi vi har spillet for mange kampe, hvor vi ikke har kunnet synge vores sejrssang.

- Den overordnede følelse er, at det er en kæmpe skuffelse. Vi ligger måske et sted, hvor vi hører til, men når man ligger nummer ét, og vi så spiller syv runder uden at vinde, så går man på ferie med en dårlig fornemmelse, siger Thomasberg.

Kronjyderne har nu omkring tre måneders pause, inden forårssæsonen skydes i gang i midten af februar. Ifølge cheftræneren kommer vinterpausen på et meget belejligt tidspunkt.

- Det er godt for os, at pausen kommer nu, så vi kan få trænet og spillet lidt træningskampe, og vi så kan komme tilbage og ligne det fodboldhold, som vi gerne vil.

- Vores præstationer har ikke været helt fantastiske. Vi har haft en dygtig målmand, og vi har fået nogle ting med os, hvor kampforløbene måske ikke helt har været til det, siger Thomasberg.

Trods haltende resultater ligger Randers stadig godt til i kampen om top-6, men alligevel mener Thomasberg, at kronjyderne sagtens kan ende med at smide det hele på gulvet.

- Vi håber stadigvæk på, at vi kan overpræstere og komme i top-6, men lige nu står jeg med en fornemmelse af, at vi er godt på vej imod at smide os selv ud af top-6, siger Thomasberg.

Forsvarsspilleren Daniel Høegh har en lidt anden opfattelse af, hvordan Randers har præsteret i løbet af efteråret.

- Jeg er selvfølgelig skuffet over, at vi ikke har vundet i de seneste syv kampe, men jeg er også meget realistisk omkring, hvad man kan forvente af os, siger Høegh.

Han afviser, at Randers er havnet i en krise, og han mener samtidig, at holdet overpræsterede i starten af sæsonen, hvor kronjyderne var ubesejrede i de første ti kampe.

- Ja, det gør jeg (afviser at tale om krise, red.). Overordnet set ligger vi et sted, hvor vi kan være tilfredse. Starten af sæsonen var over forventning, mens vi har underpræsteret på det seneste, og så havner vi et sted i midten, siger Høegh.

Ifølge forsvarsspilleren er målsætningen stadig at komme i top-6, og han er fortrøstningsfuld forud for holdets sidste kampe i grundspillet.

- Jeg er sikker på, at vi genfinder vores gode form, når vi får et par gode oplevelser igen.

- Den skal have fuld gas i de sidste fem kampe i grundspillet, og så havner vi i top-6, som jeg synes, vi skal, siger Høegh.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“