Sport - Ritzau

Rashford slipper med én karantænedag for Jelert-stempling

Rashford slipper med én karantænedag for Jelert-stempling

Rashford slipper med én karantænedag for Jelert-stempling

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-EUR-C1-COPENHAGEN-MAN UTD Foto: Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix

Uniteds Marcus Rashford har fået én spilledags karantæne i Champions League efter udvisningen mod FCK.

Marcus Rashford kan være med i Manchester Uniteds sidste og formentlig afgørende gruppekamp i Champions League mod Bayern München, når de endelige placeringer skal findes i gruppe A.

Det står klart, efter at det europæiske fodboldforbund Uefa har tildelt Rashford én spilledags karantæne oven på det røde kort i kampen mod FC København tidligere på måneden.

Her blev den engelske landsholdsspiller udvist, efter at han trådte på FC Københavns Elias Jelert kort inden pausen.

Udvisningen var medvirkende til, at københavnerne fik vendt Uniteds 2-0-føring til en 4-3-sejr på Old Trafford.

Karantænen betyder, at Marcus Rashford ikke kan være med, når hans klub rejser til Tyrkiet og møder Galatasaray på onsdag.

Her skal Manchester United vinde for at være sikker på selv at være herre over, om holdet går videre til knockoutfasen af turneringen.

Manchester United har tre point, mens FC København og Galatasaray, der mødes i sidste spillerunde, har fire point.

Bayern München har med 12 point allerede sikret sig førstepladsen i gruppen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“