Sport - Ritzau

Rasmus Højlund får underkendt scoring i stor United-nedtur

Rasmus Højlund får underkendt scoring i stor United-nedtur

Rasmus Højlund får underkendt scoring i stor United-nedtur

Ritzau
Manchester
Zuletzt aktualisiert um:
English Premier League - Manchester United vs Brighton and Hove Albion Foto: Adam Vaughan/Ritzau Scanpix

Rasmus Højlund fik en scoring underkendt i sin startdebut, da Manchester United tabte 1-3 til Brighton.

Rasmus Højlund fik i sin startdebut bolden i nettet, men gik målløs fra banen, da Manchester United lørdag tabte 1-3 til Brighton på hjemmebane i Premier League.

Den danske landsholdsprofil sparkede United på 1-1 kort før pausen og nåede at juble stort, men med hjælp fra VAR blev det konkluderet, da bolden havde været ude over baglinjen, inden Marcus Rashford fandt Højlund i feltet.

Også Christian Eriksen var med fra start på Old Trafford, men heller ikke han gjorde nogen afgørende forskel i et opgør, hvor Brighton især efter pausen var klart bedst.

Danny Welbeck, Pascal Groß og Joao Pedro bragte Brighton på 3-0, inden midtbanespilleren Hannibal Mejbri pyntede på resultatet. Højlund blev skiftet ud efter 64 minutter, mens Eriksen fik fuld tid.

Manchester United ligger efter nedturen blot nummer 12 i tabellen, hvor Brighton til gengæld er nummer tre.

Manchester City topper med maksimum 15 point, efter at Pep Guardiolas tropper ude vendte 0-1 til en 2-1-sejr over West Ham takket være træffere af Jeremy Doku og Bernardo Silva.

På Old Trafford var United nogenlunde med i en underholdende første halvleg, men Brighton var knivskarp, og efter 20 minutter satte den tidligere Manchester United-angriber Danny Welbeck en målgivende inderside på et indlæg fra den tidligere FC Nordsjælland-spiller Simon Adringa.

United-defensiven blev udstillet igen to gange i anden halvleg, hvor først Pascal Groß og siden Joao Pedro blev sat i scene af venstrebacken Tariq Lamptey.

20-årige Mejbri sparkede flot en hurtig reducering i nettet, men lige lidt hjalp for et tandløst hjemmehold, som onsdag gæster Bayern München i Champions League.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“