Sport - Ritzau

Rekorder faldt på stribe i tumultarisk år for dansk atletik

Rekorder faldt på stribe i tumultarisk år for dansk atletik

Rekorder faldt på stribe i tumultarisk år for dansk atletik

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Athletics: European Championships - Day 5 Foto: Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix

Trods uro leverede de danske atletikkvinder varen. Elitechef tror på endnu bedre resultater frem mod EM og OL.

Miks en truende konkurs med mistillid til en bestyrelse, der gik af. Tilsæt udskiftninger på stort set alle nøgleposter i en skrumpende organisation og slut det hele af med en kedelig dopingsag på toppen.

Det lyder ikke som ingredienserne til "et helt, helt unikt år", vel?

Det er ikke desto mindre de ord, elitechef i Dansk Atletik, Mikkel Larsen, bruger om 2022.

Han henviser naturligvis ikke til de tumultariske tilstande uden for banen eller maratonløberen Abdi Ulads positive test for det forbudte stof trimetazidin.

Mikkel Larsen behøver for så vidt heller ikke bruge specielt mange ord for at bakke sin påstand op. Han kan bare henvise til den stribe af danske rekorder, der er blev forbedret i løbet af året.

Normalen er "et par stykker" i løbet af et år, men tæller man både inden- og udendørssæsonen med, er der sat et tocifret antal nye rekorder i 2022.

I særdeleshed de kvindelige atletikudøvere har med den EM-bronzevindende sprintkomet Ida Karstoft i spidsen sat nye standarder.

Forklaringen er ifølge Mikkel Larsen, at en talentfuld gruppe af atleter af begge køn, som man har arbejdet målrettet med gennem flere år, er begyndt at blomstre.

- Det er nu, de kan og skal levere. Og det gør de også - eller kommer til det i de kommende år, siger elitechefen.

Han kalder det en pudsighed, at kvinderne har domineret stort.

- Vi har faktisk en ekstrem god kønsfordeling i vores gruppe, men for herrerne var det bare meget stolpe ud i 2022. Men der er en del talentfulde herrer på vej frem også.

Da 2022 startede var Mikkel Larsen landstræner for sprint, hæk og stafet, men har han siden september dobbeltjobbet som elitechef.

Som ansat i forskellige roller siden 2004 står han sammen med flere trænerkolleger for kontinuiteten i Dansk Atletik, som har haft både tre forskellige formænd og tre forskellige på posten som sekretariatschef/direktør i løbet af 2022.

- Vi har haft en lille gennemgående elitestab, som midt i tumulten gav hinanden håndslag på, at vi løser det. Og vi kunne måske også have løst det i yderligere et halvt eller et helt år, for det kan man ved at spænde ballerne.

- Men det kan man ikke til evighed, så er vi glade for, at resten af organisationen er faldet lidt til ro i løbet af de seneste måneder, siger Larsen.

Han henviser til den nye formand Simone Frandsen og den nye direktør Lars Lindstrøm samt en forbedret økonomi og den generelle og afgørende tillid, som han mærker fra Team Danmark.

Mikkel Larsen ansatte i november desuden selv sin afløser som landstræner for sprint, hæk og stafet. Ved årsskiftet tiltræder engelske Tony Lester. Han har som ansat i det britiske atletiklandshold hjulpet atleter til medaljer ved både VM og OL.

- Vi har allerede en træningskultur, der virker ret godt, så han skal ikke revolutionere det hele. Men han kan være med til at tage os til det næste niveau.

- Hvordan timer man en sæson med både EM og OL? Hvordan sætter man tingene sammen til et mesterskab? Hvordan får man det lille twist, så man kan levere på den helt store klinge?

- Tony ved, hvordan man får atleterne det sidste stykke hen til startlinjen. Det er i høj grad et mentalt spil, og han ved, hvad han snakker om, siger Larsen om Lester.

Der er et omrids til ro på i Dansk Atletik, mener elitechefen. Og det er også nødvendigt, hvis klubberne skal vende tendensen med nedadgående medlemstal og dermed skabe grobund for nye talenter.

- Vi har brug for, at der er begejstring og fulde felter ved stævnerne. Så skal vi nok tage fat i toppen og arbejde med dem.

I første omgang arbejdes der videre med den nuværende gruppe frem mod EM og OL i 2024. Allerede næste år venter VM, men Mikkel Larsen anser mest af alt 2023 som et springbræt frem mod den følgende sommer.

- Vi skal også have smurt støtteapparatet og af med al rod og forvirring. Det er ikke noget gratis år, og der skal nok komme flere sjove resultater, men jeg har ikke hånden på kogepladen, hvis jeg selv skal sige det.

- Vores atleter skal etablere sig på den internationale scene og føle sig hjemme inden 2024 med EM i juni og OL i august.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“