Sport - Ritzau

Robert Skov-scoring sikrer Hoffenheim et enkelt point

Robert Skov-scoring sikrer Hoffenheim et enkelt point

Robert Skov-scoring sikrer Hoffenheim et enkelt point

Ritzau
Hoffenheim
Zuletzt aktualisiert um:
1899 Hoffenheim - FSV Mainz 05 Foto: Uwe Anspach/Ritzau Scanpix

Robert Skov var søndag tilbage fra en skade og scorede Hoffenheims ene mål, da holdet spillede 1-1 mod Mainz.

Med sin tredje scoring i Bundesligaen i sæsonen sørgede den danske fodboldspiller Robert Skov for, at Hoffenheim fik et enkelt point hjemme mod Mainz.

Kort inde i anden halvleg udlignede den danske kantspiller til slutresultatet 1-1.

Med det uafgjorte resultat indtager Hoffenheim fortsat Bundesligaens sjetteplads. Mainz ligger nummer 16.

Robert Skov var tilbage i Hoffenheims startopstilling efter en skade, der holdt danskeren ude af den seneste landsholdssamling.

Det var hjemmeholdet, der sad på det meste i første halvleg, men skarpheden manglede i afslutningerne hos Hoffenheim. Det blev straffet af gæsterne, da Marco Richter sendte Mainz i front få minutter inden pausen.

Tidligt i anden halvleg svarede Hoffenheim og danske Robert Skov hurtigt tilbage.

Et indlæg sejlede hele vejen gennem feltet til Robert Skov, der satte en inderside på og bragte balance i regnskabet.

I anden halvleg vendte kampbilledet på hovedet, og efter Hoffenheims udligning, var det Mainz, der pressede på for sejren.

Gæsterne brændte både et straffespark, ligesom første halvlegs målscorer, Marco Richter, to gange ramte træværket på frispark, men ind ville bolden ikke, hvilket betød, at de to hold endte med at dele i porten.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“