Sport - Ritzau

Roberto Firmino skifter Liverpool ud med Saudi-Arabien

Roberto Firmino skifter Liverpool ud med Saudi-Arabien

Roberto Firmino skifter Liverpool ud med Saudi-Arabien

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Saudi-Firmino Soccer Foto: Scott Heppell/Ritzau Scanpix

Efter at kontrakten er løbet ud i Liverpool, har Roberto Firmino skrevet under med saudiarabiske Al-Ahli.

Brasilianske Roberto Firmino bliver den seneste i en lang række af internationale profiler, som skifter europæisk fodbold ud med et ophold i Saudi-Arabien.

Det meddeler den 31-årige angriber selv i et opslag på det sociale medie Instagram.

Dermed skal Roberto Firmino fremover slå sine folder i klubben Al-Ahli, som ligger i den vestlige del af Saudi-Arabien i byen Jeddah.

- Jeg har altid spillet for store klubber, og nu er jeg i Al-Ahli, siger Firmino i videoen, som han har lagt på Instagram.

Hverken Al-Ahli eller Firmino selv oplyser, hvor lang kontrakten er.

Roberto Firmino har frit kunnet forlade sin tidligere klub Liverpool, efter at hans kontrakt er udløbet denne sommer.

Brasilianeren kom til England fra den tyske klub Hoffenheim i 2015, hvor han havde gjort sig positivt bemærket på den offensive midtbane.

Han fik en svær start i det nordengelske, men ansættelsen af træner Jürgen Klopp året fik hurtigt brasilianeren i gang.

Den tyske stjernetræner skubbede Firmino længere frem på banen i en mere offensiv rolle, og brasilianeren udviklede her et potent samarbejde med senegalesiske Sadio Mané og egyptiske Mohamed Salah, som gennem tiden er blevet kendt som en af de bedste angrebstrioer, Premier League har kendt.

I sin tid med Liverpool vandt Firmino Champions League i 2018-19-sæsonen og Premier League året efter i 2019-20-sæsonen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“