Sport - Ritzau

Rúben Neves er på plads i Saudi-Arabien i rekordtransfer

Rúben Neves er på plads i Saudi-Arabien i rekordtransfer

Rúben Neves er på plads i Saudi-Arabien i rekordtransfer

Ritzau
Wolverhampton
Zuletzt aktualisiert um:
Premier League - Wolverhampton Wanderers v Everton Foto: Andrew Boyers/Ritzau Scanpix

Efter seks sæsoner i Wolverhampton bliver Rúben Neves den seneste i rækken af stjerner i Saudi-Arabien.

De saudiarabiske klubbers shoppingtur i Europa fortsætter. Al-Hilal har fredag sikret sig Wolverhamptons midtbanespiller Rúben Neves.

Den engelske klub oplyser på sin hjemmeside, at handlen er den største i Wolverhamptons historie. Prisen fremgår ikke, men flere engelske medier rapporterer om en salgspris på den gode siden af 400 millioner kroner.

Saudiarabiske klubber har denne sommer allerede sikret sig spillere som Karim Benzema og N'Golo Kanté, mens Cristiano Ronaldo i forvejen slår sine folder på de breddegrader.

26-årige Rúben Neves kom til Wolverhampton i 2017 fra FC Porto, og han har siden spillet 253 kampe for klubben. I dem har den defensive midtbanemand bidraget med 30 mål og 13 assister.

Han har desuden spillet 41 landskampe for Portugal uden at være kommet på måltavlen for nationalmandskabet.

Neves stod til at have kontraktudløb i det engelske næste sommer.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“