Sport - Ritzau

Rune-rival trækker sig efter kritik af tidsplan

Rune-rival trækker sig efter kritik af tidsplan

Rune-rival trækker sig efter kritik af tidsplan

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
TOPSHOT-TENNIS-ATP-FRA Foto: Dimitar Dilkoff/Ritzau Scanpix

Jannik Sinner trækker sig fra ottendedelsfinale i Paris, efter at hans seneste kamp varede til efter midnat.

Det var en dramatisk affære, da den italienske tennisstjerne Jannik Sinner slog amerikaneren Mackenzie McDonald i 16.-delsfinalen ved Paris Masters natten til torsdag.

02.37 skulle klokken blive, før kampen sluttede. Og nu har Jannik Sinner ifølge Paris Masters' hjemmeside så trukket sig fra turneringen.

Sinner stod til at skulle spille ottendedelsfinale mod australske de Minaur klokken 17 torsdag - altså kun omkring 14 timer efter sejren over McDonald.

Det dårlig planlagte program har fået flere inden for tennisverdenen op i det røde felt.

Blandt andre kalder den norske tennisstjerne Casper Ruud planlægningen for en joke på sin X-profil.

- Bravo ATP. Sikke en måde at hjælpe de bedste spillere i verden med at restituere og være så klar som overhoved muligt. Omkring 14,5 time til at restituere. Sikke en joke, skriver Ruud på X.

Også Sinners træner, Darren Cahill, var på Instagram ude og kritisere turneringen kort tid efter Sinners sejr.

- Glad for Sinner-sejren, men slet ingen bekymring for spillernes helbred med Paris' kampprogram, skrev han.

Holger Rune har torsdagens sene kamp, og han kan dermed også risikere at skulle spille til efter midnat alt efter resultaterne i turneringens andre kampe.

Rune møder tyske Daniel Altmair i ottendedelsfinalen. Kampen er sat til tidligst at begynde 20.30 dansk tid.

Rune kunne have mødt Sinner i en eventuelt semifinale.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“