Sport - Ritzau

Rune står overfor sidste års finalemodstander i München

Rune står overfor sidste års finalemodstander i München

Rune står overfor sidste års finalemodstander i München

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
ATP Tour - Munich Foto: Sven Hoppe/Ritzau Scanpix

Botic van de Zandschulp måtte sidste år opgive at fuldføre finalen mod Holger Rune. Nu får han en ny chance.

Søndagens finale ved BMW Open i München blive en gentagelse af sidste års opgør mellem Holger Rune og Botic van de Zandschulp.

Det står klart, efter at hollænderen lørdag eftermiddag slog amerikaneren Taylor Fritz i semifinalen.

Botic van de Zandschulp vandt 6-4, 7-6 over Fritz, der for nylig var doublemakker med Rune ved Monte Carlo Masters.

Den 27-årige hollænder får dermed chancen for at rette op på sidste års finale, hvor en skade satte en stopper for ham allerede i første sæt.

Botic van de Zandschulp bragte sig foran med 3-1 mod Rune. Hollænderen trak sig lidt senere på et tidspunkt, hvor han førte med 4-3.

Danskerens finalemodstander måler 191 centimeter, og han var for et halvt år siden oppe som nummer 22 på verdensranglisten. Han er aktuelt nummer 29.

Søndagens finale spilles klokken 13.30.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“