Sport - Ritzau

Santos rykker ud af den bedste række for første gang

Santos rykker ud af den bedste række for første gang

Santos rykker ud af den bedste række for første gang

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
BRAZILIAN 2023, SANTOS Foto: Abner Dourado/Ritzau Scanpix

Efter en skidt afslutning på sæsonen står det klart, at Santos rykker ud af den bedste brasilianske række.

I klubbens 111 års historie var Santos aldrig rykket ud af Brasiliens bedste fodboldrække.

Men natten til torsdag dansk tid skete det. Santos rykkede ned. Santos tabte 1-2 hjemme til Fortaleza i sidste spillerunde og tager billetten ned i den næstbedste række sammen med tre andre hold.

Dermed er der kun to klubber, der aldrig er rykket ud af den bedste række i Brasilien. Det er Flamengo og Sao Paolo.

Santos er en af de mest traditionsrige klubber i Brasilien, og store spillere som Pele, Neymar, Robinho og senest Rodrygo har optrådt for den ikoniske klub.

Nedrykningen sker, under et år efter at Pele døde 29. december 2022 i en alder af 82 år.

Santos, som var uden sejr i de fem sidste kampe af sæsonen, endte på 17.-pladsen med 43 point, da Bahia vandt 4-1 over Atlético Mineiro. Dermed sluttede Bahia et enkelt point over Santos.

I de seneste år har Santos kæmpet med en dårlig økonomi, og det er en af årsagerne til de skuffende resultater.

Den historiske nedrykning medførte efter kampen voldsomme scener på og uden for stadion.

Dommeren fløjtede kampen af, så snart at Santos-tilhængere forsøgte at invadere banen. Spillerne flygtede straks ned i omklædningsrummet.

Der var også kaos uden for stadion, da rasende fans satte ild til biler og busser.

Santos-spilleren Steven Mendoza fik blandt andet sin bil brændt af, skriver det brasilianske medie Globo.

I toppen af rækken vandt Palmeiras det brasilianske mesterskab for anden sæson i træk.

Gremio endte på andenpladsen og sagde farvel til angriberen Luis Suarez. Den tidligere FC Barcelona-angriber scorede to mål i 3-2-sejren over Fluminense.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“