Sport - Ritzau

Schleck ked af ballade: Jeg har ikke kaldt Vingegaard arrogant

Schleck ked af ballade: Jeg har ikke kaldt Vingegaard arrogant

Schleck ked af ballade: Jeg har ikke kaldt Vingegaard arrogant

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Anden etape af Tour de France 2023 Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Jonas Vingegaard er alt andet end arrogant, fastslår Andy Schleck, der er havnet i en dansk shitstorm.

Den tidligere Tour de France-vinder Andy Schleck er havnet i en dansk shitstorm, efter at han i den franske avis L'Equipe blev citeret for, at Jonas Vingegaards lidt tilbageholdende facon kan opfattes som arrogance.

Men det var slet ikke det, der var budskabet i interviewet, siger Schleck til Ritzau.

- Jonas er måske den flinkeste rytter af alle. Han kommer ud og skriver autografer på hatte og er vel nærmest det modsatte af arrogant. Jeg har slet ikke sagt noget i den stil, siger Andy Schleck.

Vingegaard var uvidende om interviewet, da en fransk journalist på et pressemøde i lørdags bad om en kommentar til, at Schleck havde kaldt ham arrogant.

- Han har ret til at sige sin mening, men jeg er ligeglad med, hvad han mener. At han kalder mig arrogant, er det sidste, jeg havde forventet, lød det ved den lejlighed fra Vingegaard.

Schleck mener, at hans pointe er blevet fuldstændig misforstået, eller at nogen mod bedre vidende har misbrugt hans kommentar.

- Jeg sagde, at han virker genert i sammenligning med Tadej Pogacar. Pogacar spørger ikke om lov til angribe på en stigning. Han gør det bare. Vingegaard er omgivet af et hold, der virker til at have en plan.

- Franskmændene kan ikke lide, når der er stærke hold. Vi så det med Sky og Ineos, og nu ser vi det igen med Jumbo-Visma. Så mener de straks, at de opfører sig arrogant. Det er ikke mig, der siger det, fastslår Andy Schleck.

Luxembourgeren, der kørte langt hovedparten af sin karriere på Bjarne Riis' hold, er ked af postyret, der har gjort hans indbakker på sociale medier rødglødende i de seneste dage.

- Jeg kom i lidt af en shitstorm fra danskere på Instagram. Jeg svarer normalt ikke på sådan noget, men onsdag tog jeg mig tid til at svare på hver eneste.

- Aldrig nogensinde ville jeg sige sådan noget. Mit hjerte er stadig halvt dansk, og jeg holder med Jonas. Det håber jeg, at han hører, siger Andy Schleck.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“