Sport - Ritzau

Seks Messi-trøjer fra VM kan indbringe rekordsum

Seks Messi-trøjer fra VM kan indbringe rekordsum

Seks Messi-trøjer fra VM kan indbringe rekordsum

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
WCup Argentina France Soccer Foto: Manu Fernandez/Ritzau Scanpix

Seks argentinske landsholdstrøjer fra VM-triumfen i Qatar vurderes til over 70 millioner kroner.

Seks af verdensstjernen Lionel Messis trøjer fra seks forskellige kampe ved VM i Qatar sidste år kommer i december på auktion.

Og der er en fornuftig mulighed for, at samlingen i alt kommer til at indbringe et beløb svarende til godt 68 millioner kroner og dermed slå rekorden for det dyrest handlede stykke sportsmemorabilia.

Det skriver auktionshuset Sothebys i en pressemeddelelse ifølge Reuters.

- Den ekstraordinære samling anslås til over 10 millioner dollar, og salget kan blive den mest værdifulde samling af sportsmemorabilia på auktion, skriver Sothebys.

De seks trøjer bliver udstillet hos Sothebys i New York fra 30. november til 14. december, hvor auktionen afsluttes.

Den nuværende rekord for sportsmemorabilia er 10,1 million dollar eller knap 69 millioner kroner for en trøje, som basketstjernen Michael Jordan bar i den første finalekamp i NBA i 1998.

I 2022 blev en trøje, som Messis legendariske landsmand Diego Maradona bar i 1986 mod England i VM-kvartfinalen, hvor han scorede både et historisk solomål og med "Guds Hånd", solgt på auktion for godt 60 millioner kroner.

De seks Messi-trøjer stammer fra to af Argentinas gruppekampe samt én fra hver af de følgende slutkampe, inklusive finalen hvor han scorede to mål i 3-3-kampen mod Frankrig samt i den efterfølgende straffesparkskonkurrence.

Alle seks trøjer er fra kampenes første halvlege, og de er doneret af den 36-årige argentiner mod, at en del af overskuddet går til et projekt, som et børnehospital i Barcelona står i spidsen for.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“