Sport - Ritzau

Selvtillid skal bringe FCK-styrker i spil med det samme

Selvtillid skal bringe FCK-styrker i spil med det samme

Selvtillid skal bringe FCK-styrker i spil med det samme

Ritzau
Istanbul
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-EUR-C1-FC COPENHAGEN-PRESSER Foto: Yasin Akgul/Ritzau Scanpix

FCK kommer godt ind i dette års Champions League, og det skal resultere i gode præstationer fra start.

I sidste sæsons Champions League scorede FC København først i den sidste af de seks gruppekampe, og selv om holdet hentede tre uafgjorte resultater på hjemmebane i gruppen, blev det ikke den turnering, som danskerne havde håbet.

Ifølge cheftræner Jacob Neestrup, som blev forfremmet fra assistent til cheftræner for netop et år siden, kan årets turnering dog blive en ganske anden oplevelse.

For mens man sidste år kæmpede med at finde topniveauet på holdet, da CL-turneringen gik i gang, er man et helt andet sted nu.

Holdet har fundet melodien igen, pokaltitlen og mesterskabet blev hevet i land trods en sløj sæsonstart, og ifølge Neestrup ved holdet nu, hvad det er i stand til.

- Vi skal være os selv fra første kamp. Vi opdagede for sent sidste år, at vi var på samme niveau som Sevilla. Og det irriterer mig stadig, forklarer FCK-træneren inden onsdagens Champions League-premiere mod Galatasaray.

- Vi spillede for forsigtigt mod Sevilla og generelt i de tre første kampe i sidste sæson, og først i de tre sidste gruppekampe viste vi, hvordan vi skal spille.

Så selv om FCK åbner på udebane mod Galatasaray med et infernalsk tyrkisk publikum i ryggen, så vil Neestrup se, at hans hold ikke spiller forsigtigt.

- Vi er et hold med selvtillid nu. Vi skal nyde, at vi kan gå ud og sætte vores egne styrker i spil med det samme.

- Jeg siger ikke, at vi skal gå mere offensivt til kampene og angribe vildt, men det her hold er bedst til at have bolden, og så vil det være dumt ikke at have den intention i Tyrkiet også, lyder det fra Jacob Neestrup.

- Hvis vi skal have en chance for at spille europæisk efter jul, så skal vi have point tidligt.

FCK's opgør mod Galatasaray spilles klokken 18.45 onsdag. De to andre hold i gruppen er Bayern München og Manchester United.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“