Sport - Ritzau

Sen udligning forpurrer AaB-forløsning i Herning

Sen udligning forpurrer AaB-forløsning i Herning

Sen udligning forpurrer AaB-forløsning i Herning

Ritzau
Herning
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga: FC Midtjylland - AaB Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Kriseramte AaB missede muligheden for en livgivende sejr i bundstriden med et 1-1 resultat mod FCM.

Nedrykningstruede AaB missede muligheden for at hente en vital sejr, da holdet fredag spillede 1-1 på udebane mod FCM i en underholdende kamp i Superligaens runde 25.

I et åbent og afvekslende opgør skabte begge mandskaber flere gode muligheder, og derfor var pointdelingen et retvisende billede af kampen.

AaB vil dog ærgre sig over, at det ikke blev til en sejr, da nordjyderne var foran langt inde i kampen, indtil FCM's offensive stjerneskud Gustav Isaksen udlignede.

Resultatet gør ikke det store for AaB i bundstriden, da holdet fortsat har syv point til Horsens over stregen.

FCM udbygger afstanden til konkurrenterne om den vigtige syvendeplads, hvor midtjyderne nu har 35 point.

Fra kampens start fik FCM lagt et godt tryk på gæsterne og pumpede mange indlæg og dødbolde ind i feltet, mens AaB havde svært ved at spille sig ud af FCM-presset

Værterne skabte flere lovende scoringsmuligheder mod AaB-defensiven, men midtjyderne manglede kvalitet og snert i afslutningerne.

Som halvlegen skred frem, overtog AaB initiativet, og efter 33 minutter sendte offensivspilleren Louka Prip et knivskarpt indlæg ind i panden på Nicklas Helenius, men angriberen brændte det helt frie hovedstød fra få meter.

Tre minutter før pausen gav nordjydernes overtag pote, da offensivprofilen Allan Sousa flot helflugtede bolden i mål efter et flot AaB-angreb.

Efter pausen bølgede spillet frem og tilbage, og ingen af mandskaberne formåede for alvor at sætte sig på kampen.

Ti minutter efter pausen var FCM dog tæt på at udligne, da Gustav Isaksens kom alene gennem mod Nico Mantl, der havde fået chancen i AaB-målet, men hans afslutning sad lige på tyskeren.

Otte minutter før tid var Gustav Isaksen anderledes skarp, da han tog chancen udenfor feltet, og efter en lille afretning fløj skuddet ind bag Nico Mantl til en FCM-udligning.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“