Sport - Ritzau

Sene mål skaber drama i deler mellem Chelsea og United

Sene mål skaber drama i deler mellem Chelsea og United

Sene mål skaber drama i deler mellem Chelsea og United

Ritzau
London
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-ENG-PR-CHELSEA-MAN UTD Foto: Glyn Kirk/Ritzau Scanpix

Der stod 0-0 frem til 87. minut, da Chelsea og Manchester United spillede 1-1 i Premier League.

Efter næsten 90 minutter med meget få højdepunkter endte Chelseas møde lørdag med Manchester United alligevel ganske dramatisk.

Der stod således 0-0, indtil Jorginho scorede til 1-0 for Chelsea på et straffespark i 87. minut. En udligning til 1-1 af Casemiro tre et halvt minut inde i tillægstiden sørgede dog alligevel for pointdeling.

Dermed er de to hold stadig blot adskilt af et enkelt point på fjerde- og femtepladsen i Premier League-tabellen med Chelsea øverst.

Christian Eriksen startede inde for United for første gang efter et kort sygdomsforløb. Den danske kreatør blev skiftet ud efter 80 minutter og kunne se den dramatiske afslutning fra bænken.

United var i kontrol i en første halvleg, der bød på få oplagte scoringsmuligheder. Dem der var, havde United, men gæsterne var ikke skarpe nok til at udnytte dem.

På grund af Uniteds overtag rystede Chelsea-træner Graham Potter allerede posen ti minutter før pausen med en udskiftning samt en formationsændring. Wingbacken Marc Cucurella kom ud til fordel for den centrale midtbanespiller Mateo Kovacic.

Skiftet hjalp en smule. Chelsea kom længere frem på banen, men mål var der ingen af.

Kort inde i anden halvleg begyndte Erik ten Hag at tage hul på sine udskiftninger. Raphäel Varane måtte blandt andre gå ud, med hvad der lignede en skade i det baglår, den franske stopper også tidligere har døjet med.

Varane forlod banen grædende, formentlig på grund af frygt for nu at misse det forestående VM, hvor Frankrig er i gruppe med Danmark.

I takt med at slutfløjtet nærmede sig, gik spillet mere og mere i stå. Begge hold var forsigtige og satsede ikke ret meget fremad banen.

Med cirka ti minutter tilbage livede det hele så op. Scott McTominay rev Armando Broja ned i United-feltet i forbindelse med et hjørnespark, og så var der straffespark.

Det tog Jorginho sig af, og den brasiliansk fødte italiener sparkede modsat af David De Gea og scorede til 1-0.

Så fik United travlt, og gæsterne pressede hårdt på i jagten på den udligning, der endte med at falde et godt stykke inde i tillægstiden, da Casemiro steg til vejrs og med hovedet lige nøjagtigt fik bolden over målstregen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“