Sport - Ritzau

Sepp Kuss sejrer på stor Jumbo-Visma-dag i Vueltaen

Sepp Kuss sejrer på stor Jumbo-Visma-dag i Vueltaen

Sepp Kuss sejrer på stor Jumbo-Visma-dag i Vueltaen

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
CYCLING-ESP-VUELTA Foto: Jose Jordan/Ritzau Scanpix

Sepp Kuss vandt 6. etape af Vuelta a Espana. Jonas Vingegaard og Primoz Roglic kørte fra Remco Evenepoel.

Der var næsten fuld plade for Jumbo-Visma på 6. etape af Vuelta a Espana, der sluttede på en kategori 1-stigning.

Sepp Kuss vandt etapen efter at have været med i et udbrud. Små tre minutter senere kom Jonas Vingegaard og Primoz Roglic i mål sammen. Duoen var kørt fra alle de andre store kanoner i klassementet.

Vingegaard jubler over sin normale hjælperytters sejr.

- Han er en fantastisk fyr. Han fortjener dette, efter alt hvad han har gjort for holdet. En glimrende etapesejr, siger danskeren til Jumbo-Vismas hjemmeside.

Det eneste, Jumbo-Visma manglede, var at overtage den røde førertrøje. Den er Lenny Martinez (FDJ), som også var med i dagens udbrud og blev nummer to på etapen, nu indehaver af, men kun med otte sekunder ned til Sepp Kuss.

Remco Evenepoel havde inden etapen 37 sekunder ned til Vingegaard og yderligere seks til Roglic. Nu har belgieren blot 5 og 11 sekunder til Jumbo-Visma-duoen.

Evenepoel havde inden etapen givet udtryk for, at han ikke nødvendigvis ville gøre alt for at blive i den røde førertrøje. Faktisk ville han ikke have noget imod at miste den.

Det åbnede døren for, at andre ikke-klassementsfavoritter kunne køre om sejren torsdag, og der var da også mange, der ville afsted i udbrud.

Det førte til en kæmpe udbrydergruppe på over 40 ryttere med en række prominente navne.

Forspringet blev hurtigt stort, for mere eller mindre alle i feltet havde holdkammerater ude foran. Også holdene med de store klassementskanoner.

Ved foden af finalestigningen - med cirka 11 kilometer til målstregen på toppen - var der næsten fire minutter mellem udbruddet og feltet.

Det stod derfor klart, at etapevinderen skulle findes i frontgruppen, og at Remco Evenepoel ville miste førertrøjen.

I kampen om etapesejren åbnede Einer Rubio ballet med et angreb med fire kilometer tilbage. Der gik dog ikke længe, før Sepp Kuss kørte op til ham og forbi, og så styrede amerikaneren mod toppen alene.

I næsten samme moment spillede Jumbo-Visma ud i favoritgruppen. Primoz Roglic accelererede og kørte væk. Et ryk, der gjorde, at Evenepoel sakkede bagud.

Vingegaard satte sig på hjulet af Roglics nærmeste forfølgere, men der gik ikke længe, før danskeren var oppe ved Roglic med kun Enric Mas på slæb.

Men Mas gik nærmest kold, og så endte Vingegaard og Roglic med at køre over stregen sammen med Juan Ayuso lige i hælene.

Remco Evenepoel sled og slæbte sig i mål cirka et halvt minut efter Vingegaard og Roglic.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“