Sport - Ritzau

Silkeborg-målscorer: Vi kunne have slået OB

Silkeborg-målscorer: Vi kunne have slået OB

Silkeborg-målscorer: Vi kunne have slået OB

Ritzau
Odense
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga OB - Silkeborg IF Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Silkeborgs målscorer mod OB, Tonni Adamsen, ærgrer sig over, at man ikke tog alle tre point i søndagens kamp.

Søndag eftermiddag sikrede Tonni Adamsen et enkelt point til Silkeborg, da han i slutminutterne udlignede til slutresultatet 1-1 mod OB. Men angriberen mener, at hans hold kunne have fået endnu mere ud af anstrengelserne.

- Jeg er superglad for målet. Det hjælper holdet, at vi får det ene point, men jeg har stadig følelsen af, at vi godt kunne have taget alle tre.

- Vi er glade for det ene point, vi tager med hjem. Men vi havde mange forsøg på stolpen, og de kunne ligeså godt have gået ind, siger Adamsen.

Adamsens træner Kent Nielsen er anderledes tilfreds med, at man fik udlignet i slutminutterne mod det, han selv kalder et velorganiseret hold, og dermed fik et point med fra Odense.

- Når man kommer bagud mod hold, der er velorganiserede og gode til at lukke ned, er det godt gået, at vi kan blive ved og finde vej til målet. Det er vi godt tilfredse med, og det gjorde også, at vi fik et fortjent point, mener Kent Nielsen.

Resultatet betyder, at Silkeborg fortsat har fat i toppen af Superligaen med sin position på fjerdepladsen. Og selvom man ifølge træneren ikke har ramt det samme tårnhøje niveau som tidligere, er han tilfreds med sæsonen hidtil.

- Efter 11 kampe i sidste sæson havde vi 17 point, og i år har vi 19. Mange synes ikke, at vi har gjort det helt ligeså godt, men vi er meget godt tilfredse. Vi synes, vi har været dygtige til at samle point, men vi synes ikke, vi har ramt samme høje niveau som i foråret.

Silkeborg skal torsdag aften til Rumænien for at møde FCSB i Europa Conference League, inden det mandag igen gælder Superligaen, når silkeborgenserne får Randers FC på besøg.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“