Sport - Ritzau

Silkeborg møder Molde i Europa League-kvalen

Silkeborg møder Molde i Europa League-kvalen

Silkeborg møder Molde i Europa League-kvalen

Ritzau
Nyon
Zuletzt aktualisiert um:
Oddset Pokalfinale: Silkeborg IF - AGF Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Silkeborg dyster med norske Molde i Europa League-kvalifikationen senere på sommeren.

Pokalvinderen Silkeborg IF skal op mod norske Molde i anden runde af Europa League-kvalifikationen.

Det står klart efter en lodtrækning i Uefas hovedkvarter i Nyon onsdag eftermiddag.

Silkeborg deltog i lodtrækningen som useedet, hvorfor listen af mulige modstandere var af en vis kaliber.

Også Ajax, Trabzonspor, Cercle Brugge og Rapid Wien var muligheder.

Senere onsdag blev der også trukket lod til Conference League-kvalifkationens anden runde, hvor både FC København og Brøndby IF træder ind.

Her trak FCK vinderen af opgøret mellem FCB Magpies fra Gibraltar og nordirske Derry City FC.

Brøndby skal op imod taberen af opgøret mellem KF Llapi 1932 fra Kosovo og polske Wisla Kraków, der støder sammen i Europa League-kvalifikationen.

Både FCK og Brøndby spiller deres kvalifikationskampe 25. juli og 1. august. Begge danske klubber starter på hjemmebane.

Silkeborg kan i opgørene mod Molde komme op mod den 27-årige forsvarsspiller Anders Hagelskjær, der spillede 83 kampe for SIF, inden han drog forbi AaB og Sarpsborg på sin vej til Molde.

Også det tidligere FC København-talent Valdemar Lund er en del af Molde-truppen.

Silkeborg og Molde dyster ligeledes 25. juli og 1. august, og det første opgør bliver afviklet i Norge, inden midtjyderne er vært for returkampen.

Vinder Kent Nielsens tropper den samlede dyst, venter endnu to kvalifikationsrunder inden et eventuelt gruppespil i Europa League.

Allerede inden lodtrækningen opjusterede selskabet bag Silkeborg onsdag sine økonomiske forventninger til 2024 med seks millioner kroner - fra et overskud på 12-20 millioner kroner til et overskud på 18-26 millioner kroner.

Opjusteringen sker på baggrund af "den forretningsmæssige udvikling" i Silkeborg IF Invest A/S, men indeholder ikke deltagelse i et eventuelt europæisk gruppespil.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“