Sport - Ritzau

Simon Kjær fjernede Højlund fra tv: Han var for hidsig

Simon Kjær fjernede Højlund fra tv: Han var for hidsig

Simon Kjær fjernede Højlund fra tv: Han var for hidsig

Ritzau
Astana
Zuletzt aktualisiert um:
UEFA Euro 2024: Kasakhstan - Danmark Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Rasmus Højlund kunne have sagt noget dumt på tv, hvis han var blevet interviewet efter kollaps, mener Kjær.

Det var for at beskytte EM-kvalifikationstopscorer Rasmus Højlund, at landsholdsanfører Simon Kjær forhindrede den unge angriber i at give interview direkte på TV 2 i minutterne efter landsholdets 2-3-kollaps i Kasakhstan.

Den dobbelte danske målscorer var for rasende og kunne have sagt noget dumt, vurderer Kjær.

- Der er tidspunkter, man skal gøre sådan nogle ting, og der er tidspunkter, hvor man ikke skal gøre sådan nogle ting. Og det var bedst, at det ikke var lige der.

- Han var rimelig hidsig. Man skal tænke lidt over, hvad man siger, og det var bedst for Rasmus i den her situation. Det er jeg sikker på, siger Simon Kjær.

- Man bliver nødt til at skærme folk, og jeg mener, at det var det rigtige i den her situation, tilføjer han.

Mere rutinerede spillere end en purung angriber bør stå til ansvar efter at have sat en 2-0-føring over styr, mener Kjær.

Efter lige at have sundet sig lidt, fik Højlund lov til at blive interviewet af både tv-stationen og den øvrige landsholdspresse uden indblanding fra anføreren.

Det var en god disposition at vente lidt med at udtrykke skuffelsen, mener Højlund.

- Simon synes, jeg skulle køle lidt af, inden jeg gav interviews, og det var fair nok. Jeg var meget frustreret efter kampen, siger han.

Den 20-årige angriber scorede et pragtmål til 1-0 og opsnusede på klassisk angribermaner scoringen til 2-0. Det burde have rakt til endnu en rolle som matchvinder, mener Højlund, der lavede hattrick mod Finland i torsdags.

- Jeg ser det på samme måde som alle jer andre, det var et kollaps. Der gik selvfølgelig en masse frustrationer gennem hovedet på mig.

- Det er selvfølgelig et kæmpe nederlag, og det er nok også det største, jeg har haft i min karriere indtil nu, siger Højlund.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“