Sport - Ritzau

Skadede forsvarsprofiler forlader dansk landsholdslejr

Skadede forsvarsprofiler forlader dansk landsholdslejr

Skadede forsvarsprofiler forlader dansk landsholdslejr

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Germany - Denmark Foto: Sebastian Gollnow/Ritzau Scanpix

Katrine Veje og Sofie Svava er på grund af skader rejst hjem fra det danske fodboldlandsholds samling.

De to forsvarsspillere Katrine Veje og Sofie Svava forlader den danske landsholdslejr i fodbold på grund af skader.

Det skriver Dansk Boldspil-Union (DBU) på det sociale medie X.

Veje og Svava rejser dermed hjem til deres respektive klubber, Everton FC og Real Madrid.

32-årige Katrine Veje er i alt noteret for 154 landskampe, mens 23-årige Sofie Svava har 46 optrædener i den danske landsholdstrøje.

I stedet udtages 20-årige Cornelia Kramer fra HB Køge og 22-årige Caroline Pleidrup fra Brøndby.

Danmark er samlet for at spille de afgørende kampe i Nations League.

Fredag tabte holdet 0-3 til Tyskland, hvilket betød, at tyskerne overtog førstepladsen i Nations League-gruppen, hvor kun vinderen går videre til semifinalerne, hvor der er OL-billetter på spil.

Tirsdag spiller Danmark den sidste gruppekamp hjemme mod Island. Danmark skal bruge en sejr og et tysk pointtab på udebane mod Wales for at generobre førstepladsen i gruppen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“