Sport - Ritzau

Skader holder Eriksen og Højlund ude af landskampe

Skader holder Eriksen og Højlund ude af landskampe

Skader holder Eriksen og Højlund ude af landskampe

Ritzau
Helsingør
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-ENG-PR-MAN UTD-LUTON Foto: Oli Scarff/Ritzau Scanpix

Hverken Christian Eriksen eller Rasmus Højlund er med i de kommende landskampe for Danmark grundet skader.

Christian Eriksen og Rasmus Højlund har meldt afbud til de kommende EM-kvalifikationskampe for det danske fodboldlandshold på grund af skader.

I stedet er Jens Stryger Larsen og Jesper Lindstrøm blevet udtaget. Det oplyser Dansk Boldspil-Union (DBU) mandag formiddag på X.

I de fleste kampe i EM-kvalifikationen har Eriksen og Højlund været med fra start for Danmark og er således to stamspillere, som landstræner Kasper Hjulmand skal undvære.

Både Eriksen og Højlund blev skiftet ud med skader i Manchester Uniteds 1-0-sejr hjemme mod Luton i den engelske Premier League. Den kamp blev spillet lørdag.

Eriksen udgik fem minutter før pausen mod Luton, mens Højlund forlod banen efter 79 minutter.

- Christian Eriksen og Rasmus Højlund er begge blevet skadet og må desværre melde afbud til de kommende kampe.

- Landstræner Kasper Hjulmand har i stedet udtaget Jesper Lindstrøm og Jens Stryger Larsen til de afgørende kvalifikationskampe.

- Rigtig god bedring til United-duoen og stort velkommen i truppen til Jobbe og Stryger, skriver DBU på det sociale medie.

Den danske landsholdsspiller Andreas Skov Olsen udgik i weekenden også, da kantspilleren var i aktion for belgiske Club Brugge.

Skov Olsen spillede kun første halvleg i 0-0-kampen hjemme mod Cercle Brugge søndag aften.

Endnu har DBU ikke meldt noget ud om Andreas Skov Olsen. Belgiske medier skriver, at Skov Olsen muligvis har pådraget sig en forstrækning i baglåret.

Danmark tager imod Slovenien i Parken på fredag, mens holdet skal en tur til Nordirland tre dage senere.

Det er de to sidste EM-kvalifikationskampe for Danmark, der lige nu er tæt på en billet til næste års slutrunde i Tyskland.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“