Sport - Ritzau

Skadesramte GOG løber fra Aalborg i pokalmålorgie

Skadesramte GOG løber fra Aalborg i pokalmålorgie

Skadesramte GOG løber fra Aalborg i pokalmålorgie

Ritzau
Gudme
Zuletzt aktualisiert um:
Herrehåndbold: GOG - Aalborg Håndbold Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

GOG bliver det fjerde og sidste hold i pokalturneringens Final-4 efter en sejr hjemme over Aalborg.

Skæbnen ville, at herreligaens nummer et og to, mestrene og vicemestrene fra sidste sæson GOG og Aalborg, skulle tørne sammen i kvartfinalen i håndboldherrernes pokalturnering.

Det blev en målrig affære med hele 80 scoringer, som GOG kunne trække sig sejrrigt ud af med 41-39 på måltavlen til slut.

GOG bliver fjerde og sidste hold i Final-4, hvor også Skjern, Bjerringbro-Silkeborg og Ribe-Esbjerg er med.

Der var fuld fart på de to mesterskabsaspiranter fra start. Det var tydeligt, at en deltagelse i pokalturneringens Final-4 også har stor værdi for begge klubber.

Der var end ikke spillet otte minutter, da kampens 11. mål faldt ved 6-5 til nordjyderne.

GOG fik på mandskabssiden en ærgerlig start, da playmaker Morten Olsen måtte udgå med en skade. Fynboerne lod sig dog ikke slå ud.

En tomålsføring til GOG var den største forskel i de første 30 minutter, som gav masser af underholdning og mange mål.

Skal man lede efter et lille hår i suppen, så var det, at begge mandskaber lavede en del tekniske fejl. Begge var dog også dygtige til at straffe hinandens fejl, hvilket også vidner om kvalitet.

Alt var lige ved pausen ved 18-18, men fra anden halvlegs start var det hjemmeholdet, som tog teten.

Nordjyderne begyndte at have problemer med angrebsspillet, og det udnyttede GOG lynhurtigt.

Syv minutter inde i halvlegen var GOG gået i front med 24-20, og Aalborg-træner Stefan Madsen måtte tage timeout.

Blødningen blev stoppet, men de unge GOG-folk havde fået den medvind på måltavlen, som gav dem ro til at holde nordjyderne fra livet.

Føringen nåede op på seks mål, og Aalborg formåede aldrig at få bragt spænding tilbage i opgøret, selv om man fik reduceret til sidst.

Simon Gade og Aalborg-defensiven kunne ikke få dæmmet op for fynboernes angrebsspil, som blev ved med at producere store chancer og mål.

Semifinalerne i pokalturneringen spilles 18. februar 2023 i Boxen i Herning, mens bronzekamp og finale spilles dagen efter samme sted.

Lodtrækningen magede det således, at GOG skal møde Bjerringbro-Silkeborg i den første semifinale, mens Skjern og Ribe-Esbjerg mødes i den næste.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“