Sport - Ritzau

Skadet Louise Burgaard bliver skiftet ud af OL-truppen

Skadet Louise Burgaard bliver skiftet ud af OL-truppen

Skadet Louise Burgaard bliver skiftet ud af OL-truppen

Ritzau
Paris
Zuletzt aktualisiert um:
OL 2024: Kvindehåndbold: Danmark - Norge Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Michala Møller bliver skiftet ind i stedet for Louise Burgaard, der har problemer med akillessenen.

Louise Burgaard døjer med problemer i akillessenen, og derfor er hun nu blevet skiftet ud af det danske håndboldlandsholds OL-trup.

I stedet for hende har landstræner Jesper Jensen besluttet, at Team Esbjerg-spilleren Michala Møller skal stå til rådighed i lørdagens kamp mod Sydkorea.

Det skriver DanskHåndbold på sin hjemmeside fredag aften.

Louise Burgaard er en af de vigtigste spillere på landsholdet, men hun blev allerede sparet mod Tyskland i den seneste kamp, hvor Mette Tranborg fik en del spilletid på højre back.

- Hun har kæmpet med akillesseneproblemer i lang tid, og det er desværre bare gået den forkerte vej. Vurderingen fra vores fysiske stab er, at det ikke længere er forsvarligt at blive ved med at sende Burgaard i kamp, siger Jesper Jensen.

- Derfor tager vi nu konsekvensen og får Michala ind for at hjælpe holdet, og så krydser vi selvfølgelig fingre for, og vil arbejde hårdt på, at få Burgaard klar til senere i turneringen, siger Jesper Jensen.

Michala Møller har været med til OL som reserve og træder derfor let ind i truppen. Odense-spilleren Andrea Aagot Hansen, der blev reserve, da Simone Petersen blev skadet lige før OL, rejser nu til Paris og slutter sig til holdet.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“