Sport - Ritzau

Skandinavisk etapeløb slutter med to dage i Danmark

Skandinavisk etapeløb slutter med to dage i Danmark

Skandinavisk etapeløb slutter med to dage i Danmark

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
CYCLING-NOR-WOMEN-TOUR OF SCANDINAVIA Foto: Terje Pedersen/Ritzau Scanpix

En enkeltstart i Herning og en etape fra Middelfart til Haderslev afrunder i år Tour of Scandinavia.

Da etapeløbet Tour of Scandinavia sidste år blev afviklet for første gang, begyndte feltet i Danmark og kørte via Sverige til afslutningen i Norge. Det hele sluttede i en stor triumf for danske Cecilie Uttrup Ludwig.

I år er rækkefølgen ændret markant, og to etaper i Danmark afslutter i stedet World Tour-løbet.

Det oplyser Danmarks Cykle Union (DCU) i en pressemeddelelse.

26. august kører nogle af verdens bedste kvindelige cykelryttere næstsidste etape i Herning. Der er tale om en enkeltstart på 16,4 kilometer, som meget vel kan være med til at afgøre løbet.

Dagen efter slutter det hele med 6. etape, som begynder i Middelfart og ender i Haderslev. I det sønderjyske skal der køres tre omgange på en 11 kilometer lang rundstrækning, før det hele afgøres på en 800 meter lang bakke.

Cykelløbet indledes med en etape i Norge, før det tager en afstikker til den svenske vestkyst. Herefter køres 3. og 4. etape i Norge, før hele arrangementet rykkes til Herning.

Det kræver grundig planlægning, påpeger løbsdirektør Anders Eia Linnestad.

- Tour of Scandinavia 2022 blev en stor succes, og starten i Danmark gav løbet en ny dimension i forhold til kun at have etaper i Norge, siger han i meddelelsen.

- Det grænseoverskridende samarbejde i Skandinavien er centralt i dette projekt, og vi er meget glade for, at vi i år kan præsentere et koncept med afslutning i Danmark.

- Kombinationen af etaper i Norge, Sverige og Danmark kræver en større logistikoperation i år, især i forbindelse med transporten mellem Larvik i Norge og Herning i Danmark. Som arrangører er vi ikke desto mindre overbeviste om, at årets kombination af etaper vil blive taget rigtig godt imod, forklarer løbsdirektøren.

DCU-formand Henrik Jess Jensen håber at se Uttrup Ludwig til start igen i år.

- Jeg glæder mig virkelig til at opleve nogle af verdens bedste kvinderyttere dyste mod hinanden. Cecilie Uttrup Ludwig blev i 2022 samlet vinder af løbet.

- Iklædt dannebrogstrøjen gjorde hun de danske fans stolte - og jeg er sikker på, at hun og hendes franske team vil gøre alt, hvad der står i deres magt for at gentage succesen, siger han.

Cykelløbet med undertitlen Battle of the North begynder 22. august.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“