Sport - Ritzau

Skistjerner kræver klimahandling: Vores vigtigste løb

Skistjerner kræver klimahandling: Vores vigtigste løb

Skistjerner kræver klimahandling: Vores vigtigste løb

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Alpine skiing: World championship Foto: Michael Kappeler/Ritzau Scanpix

Næsten 200 stjerner fra skisporten kræver mere klimahandling fra FIS for at sikre sportens fremtid.

En gruppe på næsten 200 profiler fra forskellige discipliner i skisporten er underskrivere på et brev, der kræver klimahandling.

Det er rettet mod Det Internationale Skiforbund (FIS) og indeholder flere konkrete krav.

Blandt andet ønsker skistjernerne, at der i programmet bliver taget geografiske hensyn, så deres rejseaktivitet og dermed belastning på klimaet bliver begrænset.

FIS skal desuden oprette en afdeling, der arbejder med bæredygtighed og i det hele taget passer bedre på sporten.

Den østrigske styrtløber Julian Schütter er forfatter på brevet, som blandt andre stjernerne Mikaela Shiffrin, Federica Brignone og Aleksander Aamodt Kilde har underskrevet.

- Vi ser, at verden ændrer sig. Vi ser også effekten på vores sport.

- Jeg vil gerne have, at fremtidige generationer får lov at opleve vinter og er i stand til at gøre det samme som mig, siger Aamodt Kilde til AP med henvisning til brevet og en stribe aflysninger på grund af manglende sne.

Julian Schütter betegner i brevet de nuværende tiltag fra FIS som "utilstrækkelige".

- Den offentlige mening omkring skisport er ved at ændre sig til, at det er uforsvarligt. Vi har brug for progressiv og organiseret handling.

- Dette er vores vigtigste løb, lad os vinde det sammen, lyder det blandt andet i brevet.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“