Sport - Ritzau

Skjelmose afviser at tale om konkurrentens diskvalificering

Skjelmose afviser at tale om konkurrentens diskvalificering

Skjelmose afviser at tale om konkurrentens diskvalificering

Ritzau
Herning
Zuletzt aktualisiert um:
DM i landevejscykling - enkeltstart Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Mattias Skjelmose er glad for at kunne iføre sig endnu en DM-trøje, men han vil ikke tale om dramatikken.

Der var ikke umiddelbart noget usædvanligt ved fredagens danmarksmesterskab i enkeltstart, men kort før præmieceremonien tog det hele en uventet og dramatisk drejning.

Bahrain Victorious-rytteren Johan Price-Pejtersen havde egentlig vundet, men blev diskvalificeret for at have brugt cykelstien undervejs.

Det betød, at Mattias Skjelmose i stedet tog guldet, men han havde ikke lyst til at forholde sig til konkurrentens situation.

- Jeg sagde, jeg ikke gad svare på det, lød det på det første spørgsmål om at være endt øverst på podiet.

Til gengæld ville han gerne tale om den 41,3 kilometer lange enkeltstart, han havde tilbagelagt i den bedst gældende tid.

- Jeg kørte en god enkeltstart, og det er jeg glad for. Det var et stort mål for mig. Cyklen spillede, og det er rigtig god træning at køre så lang en enkeltstart. Jeg er glad for den performance, jeg lavede.

- Jeg lagde godt ud, men vidste også, at det ville blive hårdt på vej hjem. Der var svag modvind, og jeg er bedst til at lægge på, og det fik jeg gjort til sidst, forklarer han.

23-årige Skjelmose er efter sejren indehaver af begge dannebrogstrikoter. I hvert fald indtil søndagens linjeløb.

- Det er jeg glad for. Jeg er regerende danmarksmester på landevejen - to dage mere i hvert fald - og det har været specielt at køre i den. Jeg er glad for, jeg ikke skal skifte hele min garderobe ud, siger han.

Det begyndte at gå op for publikum og rytterne i medaljeteltet, at der var noget i gære, da tidsplanen ved præmieceremonien var blevet overskredet med mere end 20 minutter.

Pludselig blev Price-Pejtersen ført væk og fik den nedslående besked et stykke derfra. Han reagerede med et højt udbrud og var tydeligt frustreret.

Forinden havde den tydeligt emotionelle rytter nået at forklare, hvor meget den første sejr på seniorniveau betød.

- Jeg er super glad. At præstere på hjemmebane og vise, at man er den bedste, er virkelig stort.

- De sidste par år har været svære. Jeg har lært rigtig meget og er generelt blevet meget bedre. Men det er virkelig svært at vise potentialet. Jeg synes ikke, jeg har kørt nogen enkeltstarter, der har passet til mig de sidste tre år.

- Jeg kunne åbne for gassen og blive ved med at holde wattene, forklarede han.

Efter diskvalificeringen havde Johan Price-Pejtersen ikke lyst til at tale med medierne.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“