Sport - Ritzau

Skjelmose holdt trit med favoritter: Dagen trak tænder ud

Skjelmose holdt trit med favoritter: Dagen trak tænder ud

Skjelmose holdt trit med favoritter: Dagen trak tænder ud

Ritzau
San Sebastián
Zuletzt aktualisiert um:
Anden etape af Tour de France 2023 Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Mattias Skjelmose matchede igen de største favoritter, men blev efterfølgende straffet af løbsjuryen.

På sin anden etape i Tour de France matchede 22-årige Mattias Skjelmose igen løbets største favoritter.

Den danske mester havde endda overskud til at forsøge sig med et angreb i slutfasen, men blev dog kørt ind af Wout van Aert (Jumbo-Visma), inden Victor Lafay (Cofidis) slog kontra og vandt etapen foran en favoritgruppe.

- Etapen og hver stigning blev kørt virkelig hårdt, så dagen trak tænder ud. Men vi kørte rigtig godt i finalen, og det er jeg meget stolt af.

- Jumbo ville rigtig gerne have sejren, og Wout van Aert lukkede nærmest alt ned, og det kostede ham nok lidt. Han kunne ikke køre Lafay ind, og det er ærgerligt for dem, siger Skjelmose.

Lafay har været helt med fremme på begge de første etaper, men det kommer ikke bag på Skjelmose.

- Han er supergod på de her små, korte udfoldelser. Han var flyvende på 1. etape, så at han vandt i dag (søndag, red.), er ikke nogen overraskelse, lyder det.

Den danske Tour-debutant kom selv over målstregen som nummer seks, men løbsjuryen vurderede efterfølgende, at han havde afveget fra sin bane i spurten.

Det kostede en deklassering, så Skjelmose officielt blev nummer 23. Han må også sluge en bøde på 500 schweizerfranc for forseelsen.

Samlet er han nummer 11 med 22 sekunder op til førende Adam Yates (UAE), men han er bevidst om, at han ikke er hovedperson i klassementet.

- Den er meget intens mellem UAE og Jumbo. Jeg tror, Jumbo lavede en lille svinestreg, da Pogacar stoppede for at tissede. Der blev i hvert fald sat gevaldigt op for tempoet. Der er gnidninger mellem holdene, tror jeg, siger Skjelmose.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“