Sport - Ritzau

Slovenien-træner: Vi viste Danmark for meget respekt i starten

Slovenien-træner: Vi viste Danmark for meget respekt i starten

Slovenien-træner: Vi viste Danmark for meget respekt i starten

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Euro 2024: Slovenia - Denmark Foto: Tom Weller/Ritzau Scanpix

Sloveniens landstræner, Matjaz Kek, mener, at det var fortjent, at man fik 1-1 mod det danske landshold.

Slovenien havde i første halvleg for meget respekt for de danske spillere.

Det mener landstræner Matjaz Kek på pressemødet efter kampen mod Danmark, der endte 1-1.

Danmark startede kampen bedst og kom i første halvleg foran, men i anden halvleg kom Slovenien bedre med, inden venstrebacken Erik Janza i det 77. minut udlignede.

- Det var to vidt forskellige halvlege. Jeg synes, at resultatet var retfærdigt, siger Kek.

- Vi viste måske Danmark lidt for meget respekt i første halvleg, men i anden halvleg formåede vi at spille mere frit.

Danmark og særligt Christian Eriksen leverede en rigtig god første halvleg, hvor den danske føring godt kunne have været større end 1-0. Kampen ændrede dog karakter, og i anden halvleg kom slovenerne langt bedre med.

- Vi havde nogle problemer i første halvleg, men drengene kom tilbage takket være en stor tro på dem selv. Vi ændrede lidt taktisk i anden halvleg. Vi pressede deres midtbane mere, og kampen gik vores vej, siger den slovenske landstræner.

- Mange af mine spillere har aldrig før spillet en så stor turnering. Da vi så, at det var muligt, begyndte vi at spille mere med, siger Kek.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“