Sport - Ritzau

Sønderjyske tager seks på stribe efter kæmpe målmandsfejl

Sønderjyske tager seks på stribe efter kæmpe målmandsfejl

Sønderjyske tager seks på stribe efter kæmpe målmandsfejl

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga, Playoff Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Kristall Ingason blev matchvinder efter en kæmpe målmandsfejl i Sønderjyskes 1-0-sejr over Hobro.

Det holdt hårdt og krævede en stor målmandsbrøler, men Sønderjyske tog fredag sin sjette sejr i træk.

Dermed topper sønderjyderne 1. division og har kurs mod Superligaen med 36 point efter 15 kampe.

AaB er med en dårligere målscore toer med samme pointantal, men har en kamp i baghånden. Fredericia har 25 point og Hobro 24 point på henholdsvis tredje- og fjerdepladsen i 1. division, hvor de to bedste rykker op.

Afgørelsen i en underholdende og lige affære fredag aften faldt efter allerede to minutter.

Sønderjyske-keeper Nicolai Flø sparkede langt, og Hobro-keeper Jonathan Fischer løb ud af sit felt for at sparke væk.

Desværre for Fischer sparkede han et stort hul i luften, og den islandske angriber Kristall Ingason scorede nemt i et tomt mål.

Sønderjyske virkede i kontrol i resten af første halvleg, men efter pausen tog Hobro skeen i den anden hånd og skabte en håndfuld gode bud på en udligning.

Nicolai Flø var dog en meget stærk sidste skanse og leverede ud over sin assist til målet også to-tre klasseredninger.

I fredagens andet opgør slog AC Horsens, der netop er kommet på amerikanske hænder, på udebane HB Køge 4-1 og holdt på syvendepladsen dermed snor i top-6.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“