Sport - Ritzau

Spansk-norsk duo haler ind på amerikaner i US Masters

Spansk-norsk duo haler ind på amerikaner i US Masters

Spansk-norsk duo haler ind på amerikaner i US Masters

Ritzau
Augusta
Zuletzt aktualisiert um:
The Masters - Round Three Foto: Christian Petersen/Ritzau Scanpix

Brooks Koepka har inden sidste runde af US Masters to og tre slag ned til Jon Rahm og Viktor Hovland.

Der er lagt op til en spændende afslutning på en af årets mest prestigefyldte golfturneringer, US Masters.

Søndag formiddag lokal tid blev tredje runde spillet færdig efter at være blevet afbrudt lørdag på grund af dårligt vejr. Den sluttede, som den startede, med Brooks Koepka på førstepladsen.

Men efter at have startet dagen med en føring på fire slag har amerikaneren nu kun to ned til spanske Jon Rahm på andenpladsen.

Viktor Hovland blander sig også i topstriden. Efter en flot afslutning på tredje runde spillede nordmanden sig op på tredjepladsen, tre slag efter Koepka.

Topspillerne går ud på fjerde og sidste runde omkring klokken 20.30 dansk tid.

Brooks Koepka mod Jon Rahm og Viktor Hovland er ikke bare en dyst mellem tre af golfverdenens største profiler.

Det er også en duel mellem den traditionelle PGA Tour, som Rahm og Hovland spiller på, og den kontroversielle LIV Golf-tour, der er finansieret af saudiarabiske penge, som Koepka sidste år forlod PGA Touren til fordel for efter angiveligt at være blevet lokket med en bonus på 100 millioner dollar.

Spillerne i toppen af stillingen stod over for en maratondag søndag. Koepka og Rahm havde således blot deres bolde på 7. huls green, da spillet blev afbrudt undervejs på tredje runde lørdag. De skal derfor i alt spille 29 huller søndag.

Koepkas føring på fire slag blev der hurtigt lavet om på. Amerikaneren endte nemlig med at lave en bogey på 7. hul, mens Rahm lavede en birdie, og så var de to kun adskilt af to slag.

På 12. hul lavede Koepka endnu en bogey, og så var føringen nede på et enkelt slag. Nu var topstriden helt åben, men Koepka hentede et slag på Rahm på 13., så han igen var to foran.

Det var altså status, efter at de to havde færdiggjort runden, som de gik sammen. Imens havde Viktor Hovland vist storspil, og efter blandt andet at have lavet fem birdies i træk spillede nordmanden sig ind i topstriden.

Ingen danskere deltager i dette års US Masters.

Den samlede præmiepulje er på 123 millioner kroner. Vinderen får, hvad der svarer til cirka 22 millioner kroner. Andenpladsen får 13,3 millioner.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Leitartikel

Cornelius von Tiedemann
Cornelius von Tiedemann Stellv. Chefredakteur
„Ortsschilder-Debatte: Minderheitenrechte dürfen nicht zur Abstimmung gestellt werden“