Sport - Ritzau

Spansk storklub får bud på dansk Celtic-stjerne afvist

Spansk storklub får bud på dansk Celtic-stjerne afvist

Spansk storklub får bud på dansk Celtic-stjerne afvist

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Celtic v Feyenoord - UEFA Champions League - Group E - Celtic Pa Foto: Neil Hanna/Ritzau Scanpix

Den danske landsholdsspiller Matt O'Riley har tiltrukket sig opmærksomhed fra en af de spanske topklubber.

Fodboldspilleren Matt O'Riley har rigtig godt gang i karrieren.

Hos den skotske storklub Celtic er han blevet en af de største profiler, og tidligere i denne sæson fik han debut på det danske landshold.

Præstationerne har været så bemærkelsesværdige, at nogle af de helt tunge klubber på markedet nu begynder at røre på sig i jagten på den 23-årige midtbanespiller.

Celtic-træner Brendan Rodgers bekræfter således, at den skotske klub har modtaget og afvist et bud på Matt O'Riley fra den spanske storklub Atlético Madrid.

- Der var et bud, men Matt er en spiller, vi ikke vil miste, og han skal ingen steder, siger Brendan Rodgers ifølge Sky Sports.

- Det er et godt vidnesbyrd om, hvad han kan, og om hvad klubben kan gøre for en spiller. Han fik sin første landskamp i denne sæson, og Atlético Madrid er en stor klub i europæisk fodbold.

Brendan Rodgers fortæller, at han har talt med Matt O'Riley om buddet fra Atlético Madrid, men midtbanespilleren er angiveligt helt afklaret med, at han ikke skal til Spanien lige nu.

- Atlético Madrid er en stor klub, men han ved, at han er et godt sted her. Han har gjort det virkelig godt i denne sæson, og han vil gerne fortsætte med at udvikle sig.

- Vi har intet ønske om at sælge, og vi har intet behov for at sælge, så han bliver her også i den anden halvdel af sæsonen, siger Brendan Rodgers.

Matt O'Riley er fortsat et forholdsvis ubeskrevet blad på den danske fodboldscene. Det kommer sig af, at han aldrig har spillet klubfodbold i Danmark.

Han er født og opvokset i England, hvor han også har spillet ungdomslandskampe. Men på grund af sin danske mor kunne han også komme til at spille for Danmark.

I 2022 blev han udtaget til det danske U21-landshold, og så faldt valget endegyldigt på rødt og hvidt. 20. november sidste år fik han debut på A-landsholdet, da han startede inde mod Nordirland i EM-kvalifikationen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“