Sport - Ritzau

Stærk afslutning giver Winther årets bedste resultat

Stærk afslutning giver Winther årets bedste resultat

Stærk afslutning giver Winther årets bedste resultat

Ritzau
New Delhi
Zuletzt aktualisiert um:
Finalerunden i golfturneringen Made in HimmerLand Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

En sidste runde i fire slag under par gav Jeff Winther en slutplacering som nummer ni i Indien.

Den danske golfspiller Jeff Winther kan rejse hjem fra DP World Tour-turneringen Hero Indian Open med en præmiecheck på små 350.000 kroner.

Det er gevinsten for at have leveret årets hidtil bedste resultat med en niendeplads i New Delhi. Han sluttede i samlet 11 slag under par.

Ingen kunne dog røre den suveræne japaner Keita Nakajima. Efter førstedagen delte han førstepladsen med et par andre, og derfra rykkede han fra alt og alle fredag og lørdag.

Han gik en halvsløj runde søndag i et slag over par, men sejren var aldrig i fare. Han vandt med fire slag ned til en forfølgertrio.

36-årige Winther gik ind til finalerunden på en delt 17.-plads efter at være faldet tilbage med en tredje runde i banens par. Men han tog flot revanche søndag.

Selv om han åbnede med en bogey på første hul, fik han rettet stærkt op.

Både hul fire, fem og seks gav birdies, inden en bogey igen gav et lille hak i scorekortet og et lille fald på resultattavlen.

Så var den rystende hånd på putteren dog også pakket væk til den anden halvdel af runden. På de sidste ni huller kom ingen bogeys, men til gengæld tre birdies, som gav et pænt hop fremad.

I sidste uge blev Winther delt nummer 11 ved Porsche Singapore Classic. Det var en tangering af hans hidtidige sæsonbedste på touren på daværende tidspunkt.

Hans eneste sejr på DP World Tour i karrieren kom i 2021, hvor han vandt Mallorca Golf Open.

Niklas Nørgaard blev næstbedste dansker i Indien på en delt 31.-plads. Marcus Helligkilde blev delt nummer 51.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“