Sport - Ritzau

Stolt hollandsk træner fremhæver spilleres store hjerter

Stolt hollandsk træner fremhæver spilleres store hjerter

Stolt hollandsk træner fremhæver spilleres store hjerter

Ritzau
Berlin
Zuletzt aktualisiert um:
TOPSHOT-FBL-EURO-2024-MATCH47-NED-TUR Foto: Ronny Hartmann/Ritzau Scanpix

Ronald Koeman er stolt af sit hold, der lørdag aften formåede at slå tilbage og sikre semifinalebillet.

Holland er klar til semifinalen ved EM efter en 2-1-sejr over Tyrkiet.

Det hollandske fodboldlandshold var længe bagud 0-1, men på to sene mål blev kampen vendt på hovedet.

Styrken til at vende kampen viser, at holdet har "et stort hjerte", lyder det fra den hollandske træner Ronald Koeman efter kampen.

- Vi havde et stort hjerte - nogle gange bliver vi kritiseret for, at vi ikke har det sammenlignet med andre lande, men spillerne viste store hjerter i aften, siger træneren.

Han er stolt af sit hold, lyder det, da træneren efter kampen møder pressen.

- Jeg tænker, at det er specielt for hele nationen. Vi er et lille land, og vi er i semifinalerne med England, Frankrig og Spanien. Vi er meget stolte.

- De (spillerne, red.) har givet alt - det var en virkelig emotionel kamp, siger træneren ifølge nyhedsbureauet AFP.

Tyrkiet kom foran 1-0 ti minutter før pausen. Efter 70 minutter fik Holland til 1-1. Fem minutter senere scorede Holland igen.

Hollænderne - inklusiv træner Koeman - kunne derfor juble euforisk ved slutfløjtet. Imens kastede tyrkerne sig skuffede i græsset på stadion i den tyske hovedstad, Berlin.

Mens flere af de øvrige kvartfinaler ved EM til tider var taktisk låst og kedelige, var der masser af underholdning i kampen mellem Tyrkiet og Holland.

Tribunerne var under kampen domineret af tyrkiske tilhængere bosiddende i Tyskland, men det stoppede altså ikke Holland.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“