Sport - Ritzau

Team Esbjerg sidder lunt på førsteplads efter sikker sejr

Team Esbjerg sidder lunt på førsteplads efter sikker sejr

Team Esbjerg sidder lunt på førsteplads efter sikker sejr

Ritzau
Esbjerg
Zuletzt aktualisiert um:
CL kvindehåndbold: Team Esbjerg - HC Lokomotiva Zagreb Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Team Esbjerg fik vendt en dårlig start til sejr og holder afstand ned til andenpladsen i Kvindeligaen.

Team Esbjerg lægger afstand til efterfølgerne i Kvindeligaen, efter at holdet vandt 29-24 hjemme mod Sønderjyske.

Esbjerg har dermed vundet alle sine 16 kampe og har to point ned til Ikast og Odense på andenpladsen. Esbjerg har desuden en kamp i hånden.

Kampen begyndte ellers sløvt for Esbjerg, der efter godt fem minutter kun havde scoret et enkelt mål og indkasseret tre.

Sønderjyske var i store dele af første halvleg godt med i kampen. Men efter omkring 21 minutters spil satte Esbjerg tempoet op, og vestjyderne sluttede halvlegen med en firemålsføring på 17-13.

Anden halvleg blev ren cruise control for Esbjerg, der hurtigt udbyggede føringen til seks mål. Blandt andet på grund af et hav af fejlafleveringer af Sønderjyske.

Sønderjyderne prøvede forgæves i løbet af kampens sidste ti minutter at få bidt af forspringet, men kom aldrig op. Esbjerg vandt dermed sikkert 29-24.

Hjemmeholdets Henny Reistad endte som kampens topscorer med syv mål.

I Kvindeligaens andet tidlige opgør fortsatte Ajax Københavns mareridtssæson, da holdet tabte 23-29 hjemme mod Ringkøbing Håndbold.

Ajax København gik ellers til pause med en tremålsføring, men den blev sat over styr i anden halvleg.

Dermed har bundproppen Ajax København fortsat ikke formået at hente et eneste point i denne sæson, hvor holdet har tabt alle sine 17 kampe.

Både Odense og Ikast levede op til deres favoritstatus, da begge hold vandt overbevisende mod henholdsvis Nykøbing Falster og København Håndbold i lørdagens sene kampe.

Odense og Ikast ligger dermed fortsat på en delt andenplads i Kvindeligaen og holder snor i Esbjerg.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“