Sport - Ritzau

Tennisglad familie støtter Holger Rune med kæmpe Dannebrog

Tennisglad familie støtter Holger Rune med kæmpe Dannebrog

Tennisglad familie støtter Holger Rune med kæmpe Dannebrog

Ritzau
Melbourne
Zuletzt aktualisiert um:
HALLING-BRUUN Foto: Frederik Bo Knudsen/Free

Dansk familie forsøgte at hænge Dannebrog op på stadion, men turneringsfolk truede med at konfiskere det.

Grupper af folk med danske landsholdstrøjer og Dannebrog har ikke været et særsyn under Holger Runes kampe ved Australian Open.

Men familien Halling Bruun stak alligevel ud blandt de mange fans, da Rune fredag trænede på bane 10 på Melbourne Park dagen inden sin kamp i tredje runde mod Ugo Humbert.

Et dansk flag på størrelse med en mellemstor borddug hang nemlig halvvejs ned på banen dér, hvor far Peter Halling Bruun, som er lægesekretær, havde taget opstilling sammen med resten af familien, mens Rune med stor kraft tæskede bolde fra baglinjen til sin træningspartner.

- Jeg tror, han går hele vejen, og jeg tror, han gør det allerede i år, siger den 45-årige lægesekretær efter træningen om Runes chancer for at tage sin første grand slam-titel.

Kort forinden havde flere af familiens fire børn været på vild autograf- og selfiejagt hos Rune. Jagten var succesfuld og den deraf følgende begejstring stor.

Familien har allerede været en del måneder i Australien på både rundtur og familiebesøg på det, som faren kalder deres "livs rejse", inden den 16-årige søn Malthe Valentin Halling Bruun skal begynde på high school i delstaten Queensland i Australien.

Men at komme til Australian Open har hele tiden været planen for den tennisglade familie, som har kæmpeflaget med blandt andet på grund af Holger Rune.

- Det var, fordi vi skulle herind, siger Peter Halling Bruun, adspurgt hvorfor flaget er med og tilføjer så:

- Men også fordi Danmark spillede VM i fodbold. Den del gider vi ikke lige at snakke om.

Flere gange har familien haft udfordringer med at få det store flag ind på anlægget.

Da de begyndte at hænge det op under en af Runes tidligere kampe på Kia Arena, truede turneringsfolk med at konfiskere det. Men fredag fik det lov at hænge flot på siden af træningsbanen, bortset fra når det engang imellem faldt ned.

Både 13-årige Mirah Victoria Halling Bruun og søsteren Mikkeline Andrea Halling Bruun spiller tennis og er fans af Rune. De nikker ivrigt, da de bliver spurgt, om de godt kan lide, at Rune viser følelser på banen, og generelt mener familien ikke, at kritikken af danskerens opførsel har været berettiget.

- Holger Rune siger tingene, som han ser dem, siger Peter Halling Bruun.

- Han er meget udadvendt, også hvis han bliver irritabel. Alle folk har jo temperament, men nogle skjuler det mere end andre. Men jeg tror, det er godt. Det er lidt som John McEnroe.

Lidt ud på lørdagen tager familien, som også består af mor og skolelærer Pernille Halling Bruun samt otteårige Marcus Elias Halling Bruun, hjem til Danmark, bortset fra den 16-årige søn, der begynder i high school.

De håber på at kunne se en Rune-kamp inden, men det er tvivlsomt, om den kan klemmes ind inden hjemrejsen. Danskeren spiller nemlig tidligst klokken 13 australsk tid lørdag på Kia Arena – svarende til klokken 03.00 i Danmark.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“