Sport - Ritzau

Thomas Bjørn viser fordums niveau på amerikansk seniortour

Thomas Bjørn viser fordums niveau på amerikansk seniortour

Thomas Bjørn viser fordums niveau på amerikansk seniortour

Ritzau
Texas
Zuletzt aktualisiert um:
Invited Celebrity Classic - Round One Foto: Tim Heitman/Ritzau Scanpix

Med syv birdies og nul bogeys har Thomas Bjørn lagt i spidsen af turnering på PGA Tour Champions-touren i USA.

For over et år siden spillede Thomas Bjørn sin sidste turnering som fast bestanddel af Europas bedste golftour, DP World Tour.

Men golfkøllen er ikke pakket helt væk. Den 53-årige dansker deltager stadig i turneringer i andet regi, og natten til lørdag dansk tid beviste han, at han stadig kan levere en god runde golf.

Ved turneringen Invited Celebrity Classic i Texas på touren PGA Tour Champions, den amerikanske tour for spillere på 50 år eller mere, leverede Bjørn en åbningsrunde i syv slag under par. Det er nok til at have lagt sig i front af turneringen.

- Jeg er lidt overrasket, for jeg har ikke spillet turneringsgolf siden Marokko (i februar, red.), så det er lidt tid siden, siger Bjørn ifølge Reuters efter den gode start.

- Jeg vidste ikke rigtigt, hvor jeg stod, før jeg kom her. Men det føltes godt under træningen. Da jeg kom ud og fik et par tidlige birdies, gav det en ro, så jeg bare kunne spille mit spil.

Den bogeyfri runde har sikret ham en føring på et enkelt slag til en kvartet.

Turneringen udmærker sig ved også at have en kendisturnering kørende sideløbende. Den føres efter første runde af den tidligere tennisspiller Mardy Fish. Han vandt turneringen i 2022.

Thomas Bjørn har stadig et stort navn i golfsporten. Tidligere på ugen blev det annonceret, at han for sjette gang i karrieren skal være vicekaptajn for Europas Ryder Cup-mandskab.

Han har en enkelt gang været kaptajn, hvor han førte Europa til sejr. Tre gange i karrieren deltog han i den prestigefulde turnering som spiller.

Med 15 sejre på DP World Tour, tidligere kendt som European Tour, er Thomas Bjørn stadig Danmarks mest vindende golfspiller til dato.

Hans tre andenpladser i majorturneringer er også det bedste, en dansker har præsteret i sportens største turneringer.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“