Sport - Ritzau

Thybo rejser verden tynd med sit SUP-board og drømmer om OL

Thybo rejser verden tynd med sit SUP-board og drømmer om OL

Thybo rejser verden tynd med sit SUP-board og drømmer om OL

Ritzau
Aalborg
Zuletzt aktualisiert um:
Christian Andersen Foto: Eurotour/Free

Christian Andersen lever af at konkurrere i SUP og håber på, at sporten kommer på OL-programmet i 2028.

SUP er efterhånden blevet en folkesport.

Men surfdisciplinen kan også være benhård kamp om medaljer og præmiepenge, der skal sikre en professionel tilværelse.

Det kan 22-årige Christian Andersen tale med om.

Da han var ni år gammel blev han bidt af et galt SUP-board, og da han så ovenikøbet blev trænet af den i dag seksdobbelte verdensmester Casper Steinfath hjemme i Klitmøller, så var ilden for alvor tændt.

Allerede som ung teenager begyndte han at rejse verden rundt, og ligesom han efterhånden selv er blevet voksen, så er hans drømme også groet.

Søndag skal Christian Andersen, der kalder sig selv for "Polar Bear" ude i verden, forsvare sin DM-titel ved DM-ugen i Aalborg. Men de hjemlige mesterskaber er blot en parentes i den store plan.

- Hvis SUP kommer på OL-programmet, hvilket der bliver arbejdet på, så er det helt klart mit største mål at komme med der og lave et topresultat. Jeg vil også virkelig gerne have en VM- og EM-titel, siger Christian Andersen.

Faktisk er han allerede verdensmester. I 2019 vandt han VM i juniorklassen og blev tiljublet af læremesteren Casper Steinfath på en strand i El Salvador.

- Casper har spillet en enorm rolle i, at jeg er her i dag. Da jeg var lille, kunne jeg jo ikke rejse til konkurrencer alene, så han tog mig med rundt i verden. Han har været en kæmpe inspiration, siger Christian Andersen.

I dag lever Christian Andersen af at surfe. Han er ikke blevet rig på det, men gennem sponsoraftaler får han muligheden for at leve som professionel.

- Siden jeg var 12, har jeg været sponsoreret af et surfbrand, og da jeg var 15, begyndte de at give mig økonomisk støtte, så de kunne sende mig til internationale konkurrencer og se, hvor god jeg var, siger han.

- Da jeg blev 16, fik jeg en kontrakt, og så blev det for alvor professionelt. Der er ikke mange, der har fået kontrakt som 16-årig, så jeg var ret heldig.

Professionaliseringen af sporten mærker han også ved, at Danmarks Idrætsforbund (DIF) har fået øje på surfing.

- Vi har blandt andet fået penge af DIF til højdetræning. Der sker meget i sporten lige i øjeblikket, siger Christian Andersen.

Indimellem er han hjemme i Klitmøller, men det meste af tiden er han på farten. For nylig kom han hjem efter tre måneder i Portugal og Spanien.

Det kan kun lade sig gøre, fordi han har opbygget en lille forretning, hvor han ved siden af konkurrencer blandt andet laver SUP-undervisning rundt omkring i verden.

Hans mål er at opbygge et brand og skabe et lille imperium omkrig sig selv. Blandt andet efter sin læremester Casper Steinfaths forbillede.

Men selv om det rent faktisk er muligt at leve rigtig godt af at være surfer, så er det ikke det vigtigste for Christian Andersen.

- Oplevelserne og de venner, man får rundt om i verden, er det vigtigste overhovedet. Der er mange, der rejser rundt ligesom mig, og selv om vi er fjender på vandet, så er vi venner på land. Og så oplever jeg en masse kulturer i alle mulige lande, og jeg har gjort det, fra jeg var helt lille.

Søndag skal han forsøge at vinde DM-guld på Limfjorden.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“