Sport - Ritzau

Tidligere journalistformand vil være formand i Dansk Atletik

Tidligere journalistformand vil være formand i Dansk Atletik

Tidligere journalistformand vil være formand i Dansk Atletik

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga: Vejle Boldklub - Viborg FF Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Lars Werge stiller op som modkandidat til Thomas Vang Christensen, der er fungerende formand i Dansk Atletik

Efter flere måneder med ballade i ledelsen af Dansk Atletik er der onsdag ekstraordinært årsmøde, og her bør det ende med en helt ny bestyrelse.

Det mener i hvert fald den tidligere journalist og formand for Dansk Journalistforbund Lars Werge, som også for nylig har været næstformand i Dansk Atletik.

Han har således annonceret sit kandidatur til formandsposten og skal dermed kæmpe med den fungerende formand, Thomas Vang Christensen, om posten ved onsdagens årsmøde.

- Jeg stiller op, blandt andet fordi der er kommet en række opfordringer fra de klubber, der har været utilfredse og undrende over det forløb, der har været, siger Lars Werge.

- Hvis jeg bliver formand, håber jeg, at forsamlingen vil være med til at vælge en helt ny bestyrelse, så der ikke er nogen fra den nuværende bestyrelse, der kommer med. Men det er op til dem, der kommer og har stemmeret på årsmødet.

Oprindeligt skulle kun formanden og næstformanden på valg ved onsdagens årsmøde, men det er blevet ændret til at inkludere alle medlemmer af bestyrelsen. Og Lars Werge møder op i Odense med et hold af kandidater.

- Vi kommer med kandidater til alle pladser. Vi regner med, at de første kandidater melder deres kandidatur ud i løbet af i dag (tirsdag, red.). Jeg kan ikke afsløre det, før de selv gør det, siger Lars Werge.

Efter et par år med flere udskiftninger på centrale poster i Dansk Atletik trak formand Simone Frandsen og tre bestyrelsesmedlemmer sig 1. februar.

Samtidig opsagde elitechef Mikkel Larsen også sin stilling efter mere end 20 år i forbundet.

Thomas Vang Christensen blev udpeget som ny formand, og det udløste kritik fra blandt andet Sparta Atletik, Odense Atletik og Aalborg Atletik og Motion.

Det er de samme klubber, der har opfordret Lars Werge til at melde sig som formandskandidat. Werge var næstformand i Dansk Atletik i et år indtil oktober sidste år, hvor han valgte ikke at genopstille.

- Så tænkte jeg ikke så meget mere over Dansk Atletik før udgangen af januar og begyndelsen af februar, hvor det set ud udefra eksploderede, siger han.

Lars Werge er selv tidligere atletikudøver. I 1990'erne vandt han flere danmarksmesterskaber i højdespring.

Fra 2015 til 2019 var han formand i Dansk Journalistforbund. Senere har han blandt andet været direktør i interesseorganisationen Danske Biografer.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“