Sport - Ritzau

Tomasson er tom for energi efter misset oprykning

Tomasson er tom for energi efter misset oprykning

Tomasson er tom for energi efter misset oprykning

Ritzau
Blackburn
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-ENG-FACUP-SHEFFIELD UTD-BLACKBURN Foto: Darren Staples/Ritzau Scanpix

Jon Dahl Tomassons Blackburn vandt i sidste spillerunde i Championship, men kunne ikke bruge sejren til noget.

Blackburn, der har Jon Dahl Tomasson som cheftræner, røg ud af spillet om oprykning til Premier League på grund af en dårlig målscore.

Tomassons tropper vandt den sidste kamp med 4-3 ude over Millwall, men andre resultater i den næstbedste række flaskede sig ikke.

Derfor endte Blackburn med at misse top-6 på grund af en dårligere målscore end Sunderland, der endte på sjettepladsen. Begge hold er noteret for 69 point efter 46 kampe.

- Det gør ondt, og vi er ekstremt skuffede. Jeg har ingen energi, efter at vi missede pladsen på grund af målforskel, siger Tomasson til klubbens hjemmeside.

Burnley og Sheffield United tog de direkte oprykningspladser som nummer et og to i rækken. Nummer tre til seks skal spille playoffkampe om den sidste billet til Premier League.

Blackburn har i lange perioder af sæsonen været placeret i top-6. Men en dårlig afslutning på sæsonen fik holdet til at rasle ned i tabellen.

Inden mandagens sejr var Blackburn inde i en periode med otte ligakampe i træk uden sejr.

Derfor var Blackburn afhængig af en sejr over Millwall i sidste spillerunde, mens flere andre resultater skulle gå Tomassons vej.

- Vi vidste alle sammen, at vi havde brug for, at andre resultater gik vores vej. Vi skulle bare sørge for at vinde vores egen kamp.

- Det gjorde vi, og det var også fuldt fortjent, mener Tomasson.

Blackburn var bagud 1-3 mod Millwall, men fuldførte et flot comeback i anden halvleg. Sejren var dog kun nok til syvendepladsen, da Sunderland vandt 3-0 ude over Preston North End.

Millwall endte på ottendepladsen med 68 point og er også ude af spillet til oprykning på grund af nederlaget.

Ud over Sunderland skal Coventry, Middlesbrough og Luton kæmpe om den sidste billet til den bedste engelske fodboldrække. En oprykning vurderes at være mere end en milliard kroner værd.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“