Sport - Ritzau

Trængt Frederik Vesti taber terræn i Formel 2

Trængt Frederik Vesti taber terræn i Formel 2

Trængt Frederik Vesti taber terræn i Formel 2

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
AUTO-PRIX-F3-ESP Foto: Lluis Gene/Ritzau Scanpix

Frederik Vesti forbedrede sig i sprintløbet, men tabte terræn i stillingen om Formel 2-mesterskabet.

Frederik Vestis føring i kampen om Formel 2-mesterskabet skrumpede lørdag ind til seks point.

Den 21-årige dansker startede som nummer ni i sprintløbet på Spa-banen i Belgien og avancerede hurtigt til fjerdepladsen i løbet af de første omgange.

Men Vestis racer manglede generelt fart, og i løbet af de i alt 17 omgange blev han overhalet tre gange, inden han i sidste sving akkurat afværgede endnu en overhaling.

Dermed blev det til en syvendeplads, som siden blev ændret til en sjetteplads og tre point efter en diskvalificering.

Desværre for vejlenseren blev hans nærmeste konkurrent, Théo Pourchaire, nummer to, og dermed tog franskmanden otte point og reducerede altså Vestis forspring til beskedne seks point.

Sprintløbets udvikling er ikke videre lovende for Vesti, som i søndagens hovedløb starter som nummer to efter teamkollegaen, 18-årige Oliver Bearman. Théo Pourchaire starter som nummer fem.

Efter løbet i Belgien resterer der blot tre grandprixer i Formel 2-sæsonen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“