Sport - Ritzau

Tre slutrundedebutanter får chancen til VM på dansk jord

Tre slutrundedebutanter får chancen til VM på dansk jord

Tre slutrundedebutanter får chancen til VM på dansk jord

Ritzau
Odense
Zuletzt aktualisiert um:
Kvindehåndbold: Danmark - Kosovo Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Jesper Jensen har udtaget et miks af erfarne og unge spillere i VM-truppen. Desuden er tre målvogtere udtaget.

18 spillere er blevet udtaget til det danske kvindelandshold i håndbold, når der i december skal spilles VM på blandt andet dansk jord.

Landstræner Jesper Jensen har givet plads til tre slutrundedebutanter i truppen.

Julie Scaglione, Helena Elver og Andrea Aagot Hansen får nemlig for første gang muligheden for at kæmpe med om VM-medaljerne.

Selv om der kun er plads til 16 spillere på holdkortet til hver kamp, har Jesper Jensen udtaget 18 spillere.

Det betyder, at der er blevet plads til en ekstra målvogter. Både Althea Reinhardt og Anna Kristensen kommer altså med til slutrunden, men det er primært Sandra Toft og Althea Reinhardt, som får spillertid, udtaler Jesper Jensen på et pressemøde torsdag.

Jesper Jensen benytter normalvis sig ikke af en trup på 18 spillere, men han forklarer, at de ekstra to spillere er en mulighed, der nu er værd at udnytte.

- Vi har en stærk og bred trup med mange forskellige kompetencer, og ved at være 18 spillere giver det os mulighed for at kunne bringe nogle af de her ekstra kompetencer i spil, siger Jesper Jensen i en pressemeddelelse.

Den alsidige trup byder på erfarne kræfter, men også flere unge spillere. De kan ifølge Jesper Jensen få en vigtig rolle.

- Man kommer ikke langt uden rutine, men man har også brug for noget ungdommelig kådhed og frækhed, der kan komme med noget nyt, siger han.

- Vi tror rigtig meget på, at det miks, vi har skabt, bidrager med noget rigtig godt.

De danske håndboldkvinder spiller deres første VM-kamp fredag den 1. december mod Serbien. Kampen spilles i Jyske Bank Boxen i Herning.

Danmark deler værtskabet med Norge og Sverige, men alle Danmarks kampe spilles i Herning.

De 18 udtaget spillere til VM-slutrunden er:

* Målvogtere:

Sandra Toft, Györ.

Althea Reinhardt, Odense Håndbold.

Anna Kristensen, Team Esbjerg.

* Stregspillere:

Rikke Iversen, Team Esbjerg.

Sarah Iversen, Ikast Håndbold.

Kathrine Heindahl, Team Esbjerg.

* Fløjspillere:

Andrea Aagot Hansen, Odense Håndbold.

Trine Østergaard, CSM Bucuresti.

Emma Friis, Ikast Håndbold.

Elma Halilcevic, Odense Håndbold.

* Bagspillere:

Anne Mette Hansen, Metz Handball.

Kristina Jørgensen, Metz Handball.

Mie Højlund, Odense Håndbold.

Simone Petersen, Ikast Håndbold.

Louise Vinter Burgaard, Metz Handball.

Line Haugsted, Györ.

Helena Elver, Odense Håndbold.

Julie Scaglione, Ikast Håndbold.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“