Sport - Ritzau

Triatlet kan drage fordel af aflysning: Det er ambivalent

Triatlet kan drage fordel af aflysning: Det er ambivalent

Triatlet kan drage fordel af aflysning: Det er ambivalent

Ritzau
Paris
Zuletzt aktualisiert um:
TRIATHLON-OLY-PARIS-2024-SWIM Foto: Thibaud Moritz/Ritzau Scanpix

Emil Holm er en bedre løber end svømmer og har bedre chancer for en god placering, hvis Seinen er for beskidt.

Triatleten Emil Holm står med en todelt fornemmelse før OL-konkurrencen, som tirsdag blev skubbet til onsdag, fordi Seinen var for fyldt med bakterier til at svømme i.

For det kan smitte positivt af på danskerens slutplacering, hvis man helt dropper svømningen, der ikke er Holms force.

I så fald bliver det en duatlon med kun løb og cykling, men det harmonerer ikke helt med det billede, Holm har haft af begivenheden.

- Ser man koldt på resultatet, ville det passe bedre med en duatlon. Men når jeg ser tilbage på oplevelsen, håber jeg på en triatlon, som jeg har drømt om, siden jeg var ti år gammel.

- Sportsmanden i mig vil gerne have, at konkurrencen bliver afviklet på den rigtige måde. Men det er ambivalent, konstaterer han.

Vandet i Seinen har været et af de mest omdiskuterede temaer før og under OL, da det fra arrangørernes side har været et prestigeprojekt at gøre floden så ren, at den kan bruges til triatlon og maratonsvømning.

Problemet er bare, at bakteriekoncentrationerne op til konkurrencen har været for høje. Derfor er atleternes træninger blevet aflyst, og tidligt tirsdag valgte arrangørerne at skubbe triatlonkonkurrencen en dag.

Uanset hvad har Emil Holm stor tiltro til sin form, som nok aldrig har været bedre.

Umiddelbart før OL deltog han i en VM-afdeling i Hamburg. Det kastede en 12.-plads af sig, men det kunne være gået endnu bedre, hvis han ikke havde fået en tidsstraf.

- Det er langt bedre, end hvad jeg har præsteret på det niveau før. Kan jeg overføre det hertil, tror jeg, jeg kan ende omkring top-15-20 her, siger han.

Mændene skulle oprindeligt have været i vandet før kvinderne, men nu er Emil Holm og konkurrenternes start udsat til 10.45. Kvinderne begynder deres løb klokken 08.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“